Gir´ du en hånd? Så gir´ vi et foredrag om vilde bier

JÆGERSPRIS: Lørdag den 19. juli afholder PLAN Bi et lille arrangement, hvor vi beder dig hjælpe os med at pakke frøpakker. Til gengæld får du en hyggelig dag, som slutter med et gratis foredrag om vilde bier – og du får gratis frøpakker med hjem.

Fra 0 til over 20 forskellige biarter på én sæson

Selv et lille areal kan gøre en verden til forskel for vilde bier. I vores showhave er vi gået fra at se 0 bier til mindst 20 forskellige arter af vilde bier på et halvt år – og vi har endda kun nået at “beblomstre” ca. 10 % af arealet i år 1.

Børn lægger løg til humlebierne

PLAN Bi inviterer børnehaver på besøg i bi-haven til en snak om humlebier, og beder dem hjælpe med at lægge krokusløg. Det vil de rigtigt gerne!