Vilde biers yndlings blomster

Med mindre man skal fange bier, sprætte deres maver op og undersøge indholdet, så er den eneste måde at regne ud, hvad de helst vil spise, ved at lave observationer af, hvilke planter de besøger.

Og sådan er tre danske bi-eksperter gået til opgaven i et nyt forskningsprojekt, som blev afsluttet ved udgangen af 2016.

Claus Rasmussen, Hans Thomsen Schmidt og Henning Bang Madsen har undersøgt observationer af næsten 50.000 vilde, danske bier.

Det er det første, store, gennemgribende, danske forskningsprojekt om vilde bier i nyere tid. Resultatet blev offentliggjort 23. december i det internationale, naturvidenskabelige magasin Zootaxa ARTIKEL I ZOOTAXA

Her er listen over de ti plantearter, som flest af de observerede bier, blev set på:

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Flest bier blev set ved blomster af plantearten Salix, altså pil.

Mens den mest besøgte plantefamilie var Asteraceae, altså kurveblomster.

Vi tager lige listerne i deres fulde længde:

De 10 mest besøgte plantearter:

Pil blomstrer så tidligt som i februar. Det er nok med til at gøre den så populær hos bierne.

8% Salix – Pil.

5% Hieracium –  Høgeurt.

5% Campanula – Klokke.

5% Taraxacum – Mælkebøtte.

5% Trifolium – Kløver.

4% Hypochaeris – Kongepen (Falsk mælkebøtte).

4% Jasione – Blåmunke.

4% Lotus corniculatus – Alm. kællingetand

4% Vaccinium – Bølle (Blåbær, tranebær, tyttebær).

3% Calluna – Lyng.

De otte mest populære plantefamilier blandt vilde bier

(Planter med mere end 250 besøg/plantefamilie)

Kurveblomstfamilien omfatter blandt andet mælkebøtter og solsikker.

 

29% Asteraceae – Kurveblomstfamilien.

14% Fabaceae – Ærteblomstfamilien.

9% Campanulaceae – Klokkeblomstfamilien.

9% Ericaceae – Lyngfamilien.

8% Salicaceae – Pilefamilien.

6% Rosaceae – Rosenfamilien.

25% Andre plantefamilier.

 

KOM TIL GRATIS FORDRAG 20. MAJ OG LÆR MERE OM VORES VILDE BIER