Der gøres flere forsøg med husdyr i vores naturområder. Kvæg og får afprøves som naturplejehjælpere – officielt er det for naturens skyld. Men når Miljøstyrelsen lige nu inviterer over 19 millioner honningbier ud i vores naturområder, så er det ikke for naturens skyld! Det gør man, for at mindske vores import af øko-honning. Men ingen har overblik over, hvad det vil betyde for naturområdernes populationer af vilde bier.
Jublen vil ingen ende tage.
Miljø- og Fødevareministeriet fejrer sin egen succes med en triumferende video på Facebook:
Hurra, vi har fået biavlere til at opsætte yderligere 272 “øko-bistader”, så danskerne kan få meget mere danskproduceret, økologisk honning, er budskabet i videoen.
Med cirka 70.000 bier i hvert stade bliver det til over 19.000.000 honningbier!
Sandheden er, at Fødevare- og Miljøminister, Esben Lunde Larsen, lige har uddelt tilladelser til, at der må køres 19.000.000 husdyr, altså honningbier, ud i vores naturområder.
I forvejen er der opsat honningbier i flere naturområder, men ingen har bekymret sig om at UNDERSØGE konsekvenserne for naturområdernes populationer af vilde bier, INDEN man ligefrem begyndte at søge efter biavlere, som ville opsætte honningbier i vores øvrige naturområder.
-Jeg synes, det er endnu et klasse-eksempel på, at Miljøministeriet ikke er i stand til at håndtere biodiversitetskrisen professionelt, siger Rasmus Ejrnæs, Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Forhistorien er som følger:
I december 2016 tager minister Esben Lunde Larsen til international biodiversitets-konference i Mexico.
Biodiversitet, I ved, det der med at vi har lovet os selv og alle de andre lande, at vi vil arbejde for IKKE at miste flere dyrearter. At vi har skrevet under på, at vi vil arbejde for at bevare forskelligheden i vores natur.
Fra ministeriets hjemmeside, 2. dec. 16:
Miljø- og fødevareministeren er i Mexico for at deltage i ministersegmentet forud for COP13 i Cancun. Ministeren er hovedtaler i et panel om integration af biodiversitetshensyn i landbruget.
– Vejen til målet er, at business og biodiversitet begynder at gå hånd i hånd i hele verden. Ligesom vi har set i Danmark med økologisk landbrug. Andre erhverv vil gå med og kæmpe for biodiversiteten, hvis de får de rette vilkår. Ambitionen på COP13 er, at vi får skabt de rette rammer for en øget inddragelse af den private sektor, når vi skal sikre en bedre biodiversitet, siger Esben Lunde Larsen.
Og da Lunde Larsen kommer hjem til Danmark, er det første han gør at melde ud, at det også er for galt, at vi i et dejligt landbrugsland som Danmark er nødt til at importere økologisk honning!
Men når han så kigger ned på landkortet over sit fødeland, så er der nærmest ingen områder, hvor man kan tegne en cirkel med en radius på fem kilometer, hvor der ikke bliver sprøjtet med “plantebeskyttelsesmidler” indenfor cirklen – og fem kilometers giftfri-radius er præcis, hvad reglerne for at producere økologisk honning kræver. Fem kilometers radius fordi det er den afstand, vi har besluttet, at honningbier maksimalt flyver for at skaffe nektar. I virkeligheden kan de flyve helt op til 10 kilometer, hvis de er sultne nok – men det er en helt anden historie.
-Hvad nu, hvis vi sætter radius ned til tre kilometer, tænker ministeren, det er det, de kræver i andre lande. Det må være godt nok til danskerne. Og som tænkt så gjort.
Men det giver bare ikke ret mange nye områder at sætte de såkaldte “øko-honningbistader” op i. Vi har simpelthen ikke ret mange steder i Danmark, hvor du kan sætte en passer, og tegne en cirkel med en radius på tre kilometer, indenfor hvilken der ikke bliver brugt gift.
-Hmm. Det bliver jo slet ikke til nok øko-honning! Så må man låne, konkluderer ministeren, hvad med vores naturområder? Dér må man jo ikke sprøjte med noget som helst…
Så Lunde Larsen får ministeriet til at skrive ud til landets biavlere: Er der ikke nogen af jer, som kunne tænke jer at sætte bistader op i vores naturområder, så vi kan få noget mere dansk øko-honning?
Og jo, det er der da. For biavlerne er i forvejen trætte af landmændene og deres sprøjtegifte, som de mener, slår deres husdyr ihjel.
-Og vi er jo the good guys, tænker biavlerne, det er os og vores husdyr, som bestøver landmandens afgrøder.
Det er så bare ikke i naturområderne, vi mangler bestøvning – der har vi vilde bier, som sørger for bestøvningen af alle de vilde planter – det kommer vi tilbage til.
Engang havde vi også masser af vilde bier i markerne. Men i dag er det faktisk bedre at være en vild bi i byen, end det er at være en vild bi på landet. Og uden overhovedet at gå ind i diskussionen om gift, så kig dig omkring – der mangler simpelthen blomster ude på landet – i mere end de 14 dage hvor rapsen blomstrer, altså.
Og der mangler jord, som ikke bliver pløjet op hele tiden, hvor jordbier kan lægge deres æg, som kan få lov at ligge i fred til nye bier klækkes året efter. Bierne savner vores randzoner!
De vilde bier har altså kun vores bebyggede områder og vores naturområder tilbage, hvor de både kan få mad nok og finde steder at bo, med enkelte undtagelser hist og pist, naturligvis.
Naturområderne kommer vi tilbage til. I byerne kommer der flere og flere fritidsbiavlere ifølge biavlerforeningen selv. Og for hvert bistade sender vi 70.000 honningbier ud at konkurrere om føden med vores vilde bier.
-Men det er jo ikke bevist, at honningbierne tager maden ud af munden på de vilde bier, siger erhvervs-biavleren, og jeg vil alligevel hellere have mine bier derud, hvor der ikke sprøjtes, for så får jeg en højere pris for min honning, og med lidt held så dør mine bier ikke…
Og det er jo sådan set også logik for burhøns – at et erhverv ønsker at optimere sit afkast er ikke raketvidenskab.
Fra ministeriets hjemmeside, 19. dec. 16:
Nye regler vil give boom i produktion af dansk øko-honning.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen gør det nu nemmere at producere økologisk honning i Danmark. Nye regler forventes at kunne bringe antallet af økologiske honningproducenter fra fem i dag op til 300 i 2020.
Og så er vi tilbage ved biodiversiteten.
For ude i naturområderne lever jo blandt andet vores vilde bier. Alle de 232 arter af bier, som ikke er honningbier. Alle vore 25 arter af humlebier. Alle bladskærerbierne, murerbierne, maskebierne, blåhatjordbien og den rødpelsede jordbi. Alle dem vi har lovet at passe på – vores bi-biodiversitet.
Og nej, der er ikke mange undersøgelser af konkurrencen om føde mellem honningbier og vilde bier, men man kunne jo lytte til sagkundskaben:
-Det er helt indlysende, ud fra den viden vi har i dag, at der er brug for en klar politik, som handler om at begrænse honningproduktion fra naturområder, siger biodiversitetsforskeren, Rasmus Ejrnæs.
I øvrigt behøver man jo ikke den udvidede grønthandlereksamen for at kunne se, at det kun kan give kamp om føden at køre 19.000.000 husdyr ind i naturområder – som ellers hviler i sig selv.
Vil vi køre tusindvis af slagtesvin ind i et naturområde, hvor der lever vildsvin, og regne med at der bare kommer mad nok til dem alle – helt af sig selv?