Bierne i bihotellerne

Følg bierne i bihotellerne i Plan Bi´s Bi-Bar i Jægerspris:

Sidste nye billeder:

Læs om indvielsen af Bi-Baren:
https://planbi.dk/borgmester-indvier-bi-bar/

22.6.23: Der er nu mange forskellige arter i bibaren. Her en lille jordbi:

1.6.23: Nu er havevægbierne ankommet til Bi-Baren:

Han-havevægbier patruljerer i “deres” blomster – og smider alle andre væk.
Svært underholdende at se på!
De kendes på deres højt-pitchede summen, hurtige bevægelser, og fantastiske grågrønne øjne.
Hannen er primært grå – hunnen mere gylden i farven.

I et bihotel bor en bestemt slags bier: De hulboende solitærbier.

Faktisk bor flest vilde bier i jorden – men det fantastiske ved et bihotel er, at du kan kigge ind, og følge med i den del af biernes liv, som vi ellers aldrig får at se.

En solitærbi lever ca. 4-6 uger på vingerne – men faktisk har de en livscyklus på et helt år.
Mor-bien laver en madpakke, lægger et æg, og så bygger hun en skillevæg, før hun starter forfra.
Efter 2-3 uger klækker ægget, og ud kommer en larve, som spiser sin madpakke, og forpupper sig.
Derefter går der næsten et helt år, før der kommer en ny bi ud at flyve.

Alt det kan du se helt tæt på, i de seks “observatorie-skuffer”, som der sidder i hotellerne.

Træk en skuffe ud, og se med egne øjne, hvad bierne laver, fra æg bliver lagt, til en ny bi bliver “født” året efter.

Forskellige årstider – forskellige bier

Du ser forskellige biarter på forskellige tider af året.

I bihotellerne starter sæsonen med de røde murerbier ultimo april/primo maj.
Først det, det hele starter med:

Når hunnen er blevet befrugtet, så går hun i gang med at føre slægten videre.

Hun skal 20-25 gange frem og tilbage mellem blomster og sin redegang, før hun har samlet nok pollen til en madpakket til ´ét æg.
Her kan du se, hvordan hun skraber pollen af bugen inde i redegangen:

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i, og vi kan godt sige dig, at det er op ad bakke!
Støt os hvis du kan – alle BI-DRAG hjælper.

🙂