BIODIVERSITET: Det starter med insekterne

Der er sikkert mange, som er glade for, at der er færre insekter. Men hvis vi vil redde biodiversitet, så kommer vi til at forlige os med kryb, kravl og flyvende insekter.

FLERE INSEKTER = FLERE FRØER, FIRBEN, FUGLE OG FISK.

Så simpelt er det!

Men desværre er indsatsen for biodiversitet sjældent indrettet med et mål om flere insekter.
Det ville ellers være den nemmeste, billigste og hurtigste måde at lave forbedringer for biodiversiteten på.

Det flest insekter har brug for, er, lort, dødt ved, og en hel masse forskellige blomster.

Her leverer Reuters en fremragende gennemgang af insekters betydning for os, naturen og biodiversiteten:

https://www.reuters.com/graphics/GLOBAL-ENVIRONMENT/INSECT-APOCALYPSE/egpbykdxjvq

Nej, honningbier er ikke biodiversitet

Men desværre kan ikke engang Reuters holde styr på, hvilke dyr der er vilde, og hvilke der er husdyr.

Derfor nævner man også nedgangen i antallet af bistader i US – på trods af at honningbierne er HUSDYR, hvis antal udelukkende styres af menneskers hang til honning og bi-indtægt – ikke af alle de trusler, som hærger antallet af de vilde insekter.

I øvrigt må den europæiske honningbi betragtes som en invasiv art i USA, eftersom den aldrig har været hjemmehørende på de kanter.

Never the less. Læs artiklen. Du kan kun blive klogere. 🙂

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi er verdens mindste naturorganisation, så her gør hver en krone virkelig en forskel…