God fantasi og en skarp pen er ikke nok…

Hvis vi virkelig skal gøre en mærkbar og langvarig forskel for vilde bier, så er der brug for, at vi bliver FLERE, der støtter deres sag.

PLAN Bi er ved at være kommet så langt, som vi kan, på bare lige at skrabe midler sammen til at holde liv i “informations-butikken” og det indledende, politiske arbejde med at få vilde bier på dagsordenen.

Vi er simpelthen nødt til at stampe flere danskere op af jorden, som vil støtte kampen for de VILDE BIER, som i den grad er “the underdogs” i dansk naturpolitik – vi har f.eks. ikke fredet én eneste art vild bi i Danmark.

Flere medlemmer handler selvfølgelig om flere midler at arbejde for – men det handler i den grad også om at give vores ord magt.
Vi bliver simpelthen ikke taget alvorligt, når vi kommer og siger: Vi har i omegnen af 500 medlemmer…
Vi fik f.eks. ikke lov at sidde med i interessentgruppen omkring de nye naturnationalparker – heller ikke selvom vi klagede over den afgørelse flere gange.

Der hvor magten ligger, der tæller det simpelthen ikke at sige: Næsten 20.000 følger os på Facebook, hvor vi har på få år har overhalet både biavlerforeningen og Landbrug&Fødevare. Der er en ENORMT STOR interesse for vilde bier

Følgere på Facebook “tæller ikke” – medlemmer gør, og sådan er det bare.

Tænk hvad vi kunne gøre…

Vi synes faktisk, at PLAN Bi allerede har gjort en væsentlig forskel – både i form af at øge danskernes bevidsthed om “bier”, og i form af fysisk at få mange danskere til at udskifte noget græs med blomster, og i form af at hjælpe skoler undervise i og omkring vilde bier.
Desuden har vi skaffet vilde bier en hjælpende hånd i de kommende naturnationalparker – som bliver UDEN biavl.

Men tænk hvor langt vi kunne komme, hvis vi ikke var til at komme udenom…

Meld dig ind for biernes skyld

Vi ville gerne kunne sige, at et medlemskab af PLAN Bi kommer med store, økonomiske fordele, men det kan vi desværre ikke – endnu.

Vi sender dig en velkomstpakke som TAK for din støtte – med frø så du kan sige velkommen til nye bier i din have.
LÆS mere HER: https://planbi.dk/bliv-bi-ven/

Vi drømmer om medlemstilbud i shoppen, særarrangementer for medlemmer, rabat på foredrag og mange andre fancy tiltag, men det har vi simpelthen hverken haft tid eller kræfter til at få stablet på benene endnu.

Vi vender hver en øre

PLAN Bi har én ansat – som går for mindre i løn end du finder kantinemedhjælpere til i de store organisationer.

Vi “bor” i en skurvogn, og vores nye showhave er bare 3-400 kvm.

I marts var der græs. 1. september lavede vi en optælling: Over 50 planter i blomst. 🙂

I PLAN Bi rutter vi ikke med pengene, og de få vi har kommer fra medlemskaber, og det vi selv tjener i vores lille bi-shop.

Hønen eller ægget…

Ting hænger sammen.
Hvis vi ikke er til at komme udenom – så får vi også nemmere ved at opnå fondsstøtte.
Kan vi opnå mere fondsstøtte, så bliver der også mere tid og kræfter til at forkæle vores medlemmer – selvom vi stadig passer vores metier og arbejder for VILDE BIER.

Det er derfor et spørgsmål om det er hønen eller ægget, der skal komme først.
Bitter erfaring har lært os, at vi i vores nuværende størrelse IKKE kan opnå støtte fra naturfondene.
Derfor er vi nødt til at starte med den folkelige opbakning.
Dén håber vi, at vi har?

Vil du støtte vores kamp for VILDE BIER?
MELD DIG IND HER – DET KOSTER 250,- OM ÅRET

ELLER LÆS MERE HER: