En snyltebi i redegangen

I sensommeren burde der udelukkende ligge silkebi-pupper i denne redegang, men her ligger en en larve af en snyltebi.

Vi har mange silkebier i Bi-Haven.
Vi går per definition ud fra, at der er tale om vægsilkebier, for de elsker bihoteller.

Her kan du se silkebien lave sine redeceller:

I silkebiernes redegang burde der udelukkende ligge pupper i hver sin “cellofanpose” hele vinteren, indtil de skal på vingerne sommeren efter – som puppen her til venstre i billedet:

Men som du kan se, ligger der i denne redegang en larve her i september måned.
Dét er IKKE en silkebi – for de har overstået larvestadiet, og er blevet til pupper.
Det er derimod larven af en snyltebi – nærmere bestemt en smal filtbi, Epeolus variegatus, som er den slags snyltebier, der snylter på silkebier.
Det kunne også være en klitfiltbi, men den står som udryddet i vores område, NEZ – hvorfor vi regner det som udelukket.

Snyltelaven er en “krigsmaskine”.
Den har kraftige kæber, som den gnaver sig ind i silkebiens redeceller med.
Her æder den silkebiens puppe – for snyltebier får jo ikke madpakker med af deres “mor”.
Til næste år vil der komme en filtbi ud af denne redegang – i stedet for silkebier.

Her kan du se en silkeb-hun, som laver en “madpakke” til sit æg:

Sådan er naturen!
Snyltere snylter på andre – men de er alle en del af vores bi-biodiversitet.

Snyltebi-larven er levende, som du kan se i videoen her, hvor vi ryster observatorieskuffen en smule:

Vi vil prøve at følge denne redegang henover vinteren for at se, hvordan snyltebien udvikler sig.

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!