I sommeren 2023 var vi så heldige, at en agerhumledronning valgte at bygge bo i Plan Bi´s have. Vi rørte ikke boet hele sommeren, men til jul kiggede vi ind i det allerhelligste: Selve boet.
Et humlebi-bo er aktivt i én sæson.
Så dør dronningen, og humlebi-samfundet går i opløsning.
De eneste der overlever vinteren, er de nye, dronninger – men de går ikke i hi i det gamle bo.
Derfor kan vi med ro i sindet skille dette bo ad.
Først en lille film fra 1. oktober, hvor der stadig var liv i boet:
Boet er lavet lige inde under kanten af vores lille domicil – af en flise, der er placeret over en fordybning, hvori vi har lagt redemateriale.
Vi har forsynet boet med et indflyvningshul på den lange side af flisen, men bierne har altså selv udgravet yderligere to indflyvningshuller i hver sin ende af flisen:
Vi lavede boet i februar 2022, hvor vi havde inviteret folk til at komme og se, hvordan vi laver et humlebi-bo:
https://planbi.dk/humlen-ved-et-humlebi-bo/
Boet blev ikke taget i brug det år – humlebier er helt deres egne, og de flytter ikke ind “hvor som helst”.
Men i 2023, da man ikke længere kunne få øje på flisen for selvsåede stokroser – så var der pludselig liv i boet.
Det var agerhumlerne, der var flyttet ind.
Sådan så det ud, da vi flyttede flisen:
Et samlet gæt: Der er nok mellem 80 og hundrede små kamre i boet.
Nogle af dem har været redeceller, hvor æg er blevet lagt. Når de er klækkede, så er larven blevet fodret med pollen og lidt nektar, indtil en ny, flyvefærdig bi har kunne forlade boet, og fortsætte arbejdet for artens overlevelse.
Fra boet klækkes først arbejderbier – altså ufrugtbare hun-bier. Det er kun dronningen, der lægger æg.
Sidst på sommeren kommer der også nye dronninger og han-bier ud af humleboet. De fortsætter deres liv andre steder end i boet.
Hannerne dør, når de har udført deres opgave her i livet: At befrugte dronninger.
De befrugtede dronninger æder sig så tykke og fede, som de kan nå inden vinteren, hvorefter de finder et egnet sted at gå i hi. Vi ser dem først igen til næste forår.
Bierne har redeceller, hvor deres æg/larver udvikler sig. Men de har også små “krukker”, som de opbevarer nektar i.
Man skulle måske tro, at disse forskellige slags krukker er hårde.
Men faktisk er de helt bløde og bøjelige – men de er meget stærke, hvis du prøver at hive dem fra hinanden.
Ikke alle klarer skærene. Denne fuldt udviklede bi lå også i boet.
Humlebier kan ikke flyve redemateriale ind i deres bo.
Derfor overtager humlebier tit en muserede, hvor musene har gjort “det tunge arbejde” – og derfor lagde vi også noget noget, der “lugtede af mus” med ned i boet, da vi anlagde det.
Humlebiernes udfordring er, at de skal hæve temperaturen, når det er koldt, og sænke den, når det er for varmt – foruden selvfølgelig at skaffe mad nok til kolonien.
Når det er rigtigt koldt, i det tidlige forår, så er der kun én til at hæve temperaturen, og det er dronningen.
Men når det bliver for varmt senere på sæsonen, så er der en masse arbejdere, som kan hjælpe med udluftningen. Her kan du se en arbejder bi ventilere sit bo. Det er dog en hushumle, og ikke en agerhumle:
https://www.youtube.com/watch?v=H0HqEj1f1uA
Det kræver meget energi at ændre på temperaturen, så dronningen søger så meget hjælp med opgaven, som hun kan få – i form af isolerende redemateriale.
Ligesom dronningen givetvis også leder efter et sted, som hun tror på, vil være sikkert i de måneder, hvor det her er hendes dronningerige.
Efter at have skilt boets redestruktur ad, er det blevet lagt tilbage i hulningen – måske kan nogen genbruge nogle af “krukkerne” til næste år?
Og så har vi “toppet op” med mere redemateriale – bomuldsrester og kapok.
Til sidst er flisen lagt tilbage på plads, lige inden under træbeklædningen på vores domicil.
Måske flytter der også nogen ind i 2024?
Plan Bi arbejder for Danmarks vilde bier.
STØT vores arbejde – Bliv medlem.
https://planbi.dk/bliv-bi-ven/
