Hvordan europæiske humlebier er ved at udrydde en af verdens største humlebier i Sydamerika
Tre centimeter lang. De kalder den for “Den flyvende mus” på grund af størrelsen.
En af verdens største humlebier, Den Patagonske humlebi eller Bombus dahlbomii, lever i Patagonien i Sydamerika – Argentina og Chile, men den er et meget sjældent syn nu.
Den flyver bogstaveligt talt rundt på randen af udryddelse, fortæller Rachel Dickson, engelsk biolog fra University of Montana, som har brugt de senest ti år på at studerer bier – senest altså “den flyvende mus”.
Sydamerika har importeret europæiske humlebier i milliardvis, simpelthen som bestøvere af afgrøder.
De importerede humlebier er af arten Mørk jordhumle, som er hjemmehørende hos os, men som altså ikke er kommet til Sydamerika af sig selv. Nu holder den sig heller ikke til afgrøder…
Resultatet er, at verden lige nu er ved at miste endnu en art af vild bi, den patagonske humlebi, eller “den flyvende mus”.
De europæiske humlebier hører ikke til i de patagonske økosystemer. Så dels har de spredt sygdomme til kontinentets hjemmehørende arter, som gør indhug i de lokale bestande af humlebier, og nu viser Rachel Dickson, og hendes med-biologers arbejde, hvordan den importerede humlebi fuldstændigt går ind og overtager en af de hjemmehørende humlebiers foretrukne sæson-planter: Fuchsia magellanica.
Sådan ser det normalt ud, når en patagonsk humlebi søger nektar i fuchsia-blomsterne – den hænger sig fast i blomstens støvdragere, og stikker tungen op i fuchsia-blomsten efter nektar.
Det er en dyb blomst, hvilket passer perfekt til denne humlebi-art, som har en meget lang tunge.
Det har de importerede humlebier ikke. De er af arten Mørk jordhumle eller Bombus terrestris, og de har korte tunger.
Til gengæld kan de bide hul i blomsterne, og på den måde “stjæle” nektar, uden at flyve op i blomsten nedefra. (Blomsten bliver så heller ikke bestøvet).
Denne form for “nektar-tyveri”, laver Mørk jordhumle også i Danmark, f.eks. i akelejeblomster.
Hvordan de gør det, kan du se i filmen her:
Rachel Dicksons studier viser, at når fuchsiaerne begynder at blomstre, så kommer der først lidt hjemmehørende humlebier, og derefter kommer der et mindre antal jordhumler, som bider hul i blomsternes sporer.
Derefter stiger jordhumlerne besøgsantal i fuchsia-blomsterne eksplosivt, hvor de alle benytter sig af “nektar-tyveri” – hvorefter de helt holder op med at besøge fuchsiaen.
Foto fra artiklen i Animal Ecology in Focus, hvor både en mørk jordhumle og en patagonsk humlebi benytter sig af nektar-tyveri:
Trækker sig
Selvom de hjemmehørende patagonske humlebier altså også kan suge nektar gennem huller i blomstersporerne, så viser Rachel Dicksons teams studier, at de i stedet trækker sig.
I den periode, hvor jordhumlerne nærmest “besætter” fuchsia-blomsterne, er der næsten ingen hjemmehørende humlebier – og de kommer først tilbage omkring 10 dage efter, at jordhumlerne er fortrukket.
Altså mister de hjemmehørende humlebier næringen i næsten hele højsæsonen, i en af deres foretrukne masse-blomstringer.
De får lidt af den første nektar – og ellers er det “resterne fra de riges bord”.
Læs her Rachel Dicksons afsluttende bemærkninger fra artiklen:
Dave Goulsons kommentar
Vi har tidligere vendt netop den patagonske humlebis problemer med verdens førende bi-forsker, den engelske professor, Dave Goulson: