Forskellen på bier og svin

“Klimagrisen” blev dømt ulovlig, men det er åbenbart stadig tilladt at påstå, at opsætning af bistader er godt for natur og biodiversitet – og hvis det ER ulovligt, så er der ingen, der gør noget seriøst ved det…

Siden der faldt dom i sagen om “klimagrisen”, har vi forsøgt at få afprøvet, om der gælder helt andre regler for bier, end der gør for svin, i det her land.

Danish Crown har fået rettens ord for, at det er ulovligt, når de påstår, at deres svin er “klimakontrollerede”, og at deres svinekød er “mere klimavenligt end du tror”.

Derfor ønsker Plan Bi at få afprøvet, om det er lovligt, når biavlere påstår, at deres husdyr er en gave til natur og biodiversitet. Fødebehovet i hvert enkelt bistade er trods alt mellem 120 og 200 kg nektar plus 25 til 30 kg pollen – om året!
Vi kan simpelthen ikke se, hvordan det på nogen måde være til gavn for natur og biodiversitet at sætte mange hundrede bistader op i naturen!

ADVOKAT-VEJEN

Først gik vi selvfølgelig til det advokatfirma, som har ført sagen om “klimagrisen”.

Her fik vi desværre at vide, at man ikke kunne hjælpe os med at søge fri proces til en retssag om lovligheden i disse påstande, så med mindre vi kunne stille med de adskillige hundredetusinde kroner, som sådan en retssag koster, så kan man desværre ikke hjælpe os.

I den forbindelse undrer vi os såre over familierelationerne mellem partnerkredsen i advokatfirmaet, og den allerøverste top i Danmarks Naturfredningsforening – men det må vi se på en anden, god gang…

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Da vi åbenbart ikke kan få prøvet sagen i retten lige nu, klagede vi til Forbrugerombudsmanden over nedenstående firma, der påstår, at de “tager vare på naturen”, og at det er at “sætte naturens og biodiversitetens velbefindende i centrum”, når de sætter 400 bistader op i UNESCO BIOSFÆREOMRÅDET på Møn:

Forbrugerombudsmandens svar er, at man modtager rigtigt mange sager – men ikke mange sager om denne branche – hvorfor de ikke har prioriteret at tage sagen op….

Herunder Forbrugerombudsmandens svar til os:

Klagen af 8. april 2024 angår virksomheden MønBi I/S, som markedsfører sig med udsagn om bæredygtighed og biodiversitet.
Forbrugerombudsmanden har besluttet at kontakte virksomheden og oplyse om klagen samt lovgivningen på området. Til jeres orientering har vi vedlagt vores henvendelse til virksomheden.
Vi skal understrege, at vi ikke har vurderet, om virksomhedens praksis er ulovlig. Forbrugerombudsmanden kan ikke tage stilling til lovligheden af markedsføringen uden at tage sagen op til behandling. Det vil indebære, at vi skal foretage en høring af virksomheden for at bede om deres bemærkninger og evt. dokumentation.
At vi ikke foretager os mere på baggrund af Plan Bis klager skyldes, at Forbrugerombudsmanden modtager langt flere klager, end vi har ressourcer til at behandle. Forbrugerombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle alle klager, men har i stedet prioriteringsadgang blandt klagerne. Når vi skal beslutte hvilke klager, som skal tages op til behandling, lægger vi bl.a. vægt på, om klagen vedrører en virksomhed eller en branche, som vi modtager mange klager over, eller om problemet i øvrigt berører mange forbrugere.
Selvom vi ikke har taget jeres klager op til behandling, er henvendelserne vigtige, da de giver os grundlag for at vurdere, hvilke sager og problemer vi fremover skal beskæftige os med.
Vi takker for jeres henvendelser.

Forbrugerombudsmanden, 30. august 2024.

Så forbrugerombudsmanden indskærpede altså markedsføringsreglerne over for den pågældende biavler. Blandt andet dette:

Men vi VED jo, at der ingen beviser er for, at biavl gavner natur og biodiversitet – TVÆRTIMOD:

Faktisk tårner beviserne for det modsatte sig op:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2666515822000154

Du kan læse hele forbrugerombudsmanden indskærpelse til virksomheden HER:
https://planbi.dk/svar-fra-forbrugerombudsmanden-vedr-klage-over-biavlere-som-paastaar-at-deres-honningbier-er-en-gave-til-natur-og-biodiversitet/

EFTER OMBUDSMANDENS HENVENDELSE har MønBi ændret lidt i deres beskrivelse af virksomheden.
Men man har IKKE fjernet afsnittet om, at man har bæredygtighed, biodiversitet og naturens velbefinde i centrum, når man sætter bistader op i Møs unikke natur.

TIL GENGÆLD HAR MAN FJERNET, AT DET DREJER SIG OM 400 BISTADER:

FYI så er der mellem 60 og 80.000 honningbier i hvert stade i højsæsonen.
Så kan du jo selv gange det tal med 400….

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark – dem der både må slås med nedgangen i fødegrundlag OG alle menneskets husdyr, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!