Biavl er ikke kun et erhverv. Der er også tusindevis af privatpersoner, som sætter bistader op. Men vi VED jo, at honningbierne – selvfølgelig – flyver ud og konkurrerer med deres vilde fætre og kusiner om maden…
Biavl er dels et erhverv. Men foruden erhvervet står der mange tusinde bistader i Danmark, som røgtes af såkaldte “hobby-biavlere”.
Der er ingen nagelfast grænse mellem, hvad der er erhvervsbiavl, og hvad der kategoriseres som hobby-biavl.
Om man kalder sig det ene eller det andet lader til udelukkende at være afhængigt af, om man har et andet erhverv ved siden af sine honningbier.
Logisk skulle man tro, at nogen med et eller to bistader i baghaven var hobby-biavlere – og alle andre var erhvervsbiavlere. For man høster typisk mellem 35 og 70 kilo honning per bistade om året – og det er vist mere end nogen normal dansk familie kan indtage af honning om året.
Men der er penge – bi-indtægt – i det at holde honningbier, og desværre lader det til, at mere altid vil have mere, som dette klip fra forordet til en biavler-bog med al tydelighed viser:
Vi som samfund har absolut ingen kontrol med, hvor mange honningbier der sættes op hvor.
Det er udelukkende folks hang til honning og bi-indtægt, som afgør, hvor mange honningbier der sættes op i Danmark:
Voldsom stigning i antallet af honningbier i Danmark
At bekymringen for vilde bier ikke er grebet ud af luften, giver dette kort et meget godt bevis på.
Her kan du se, hvor du kan købe lokal honning “direkte fra biavleren”, som biavlerforeningen kalder det – og eftersom vi kun har et par hundrede erhvervs-biavlere i Danmark, må langt størstedelen af disse pile altså repræsentere såkaldte “hobby-biavlere”:
Støt PLAN Bi´s arbejde for VILDE BIER.
Der er tusindevis af mennesker, som arbejder for honningbien – men alt for få, som arbejder helhjertet for alle de andre…
