Hjælp enlige, solitærbier i haven – det kræver ikke ret meget.
Hos enlige bier – også kaldet solitærbier – er hver eneste hun sin egen dronning.
Hun lægger æg, laver madpakker og bygger redegange og -celler, og hun har kun ét for øje: Hendes afkom skal ligge tørt, varmt og sikkert.
Langt de fleste solitærbier er næsten et helt år om at få næste generation på vingerne. Fra æg, over larve og til puppe – og til der endelig kommer en bi ud at flyve.
Derfor er hun-biens største bekymring fugt – for det kan resultere i mug, skimmel og svamp, og det overlever afkommet ikke.
Over halvdelen af vores vilde arter af bier er jordbier.
For dem handler det om bar, tør, solbeskinnet jord, som ikke bliver gravet op. Det sidste ved bien selvfølgelig intet om, men det gør vi. Så se dig godt for, inden du stikker spaden i jorden. 🙂
Gode redesteder til jordbier kan være:
Kanterne langs hårdt stampede stier og markveje.
En nøgen grusbunke på et solrigt sted.
En ugødet og hård græsplæne med tørre, bare pletter.
Et varmt stendige.
En tør, sydvendt skråning eller skrænt.
Jordbiers redegange kan gå op til 50 centimeter ned i jorden eller ind i en skråning.
DERFOR ER DET SÅ VIGTIGT, AT VI IKKE GRAVER HELE HAVEN OP HVERT EFTERÅR.
SKAL du luge og grave – så gør det nænsomt.
Langt de fleste jordbier er ikke sociale som humlebier, men visse arter vil dele en redegang.
Så bygger hver hun sit eget rede-kammer nede i jorden, og laver sine redeceller rundt i kanten af kammeret.
Andre laver hver deres redegang med separate redeceller.
Alle de vilde solitærbier laver en lukket redecelle til hvert eneste æg.
De står alle på hovedet for at beskytte deres afkom mod regn og fugt.
Nogle “pensler” indersiden af redecellerne med et cellulose-agtigt stof. Nogle samler hår fra planter til at isolere med – det kan være fra lammeøre eller filtet kongelys. Nogle samler harpiks og bruger det som “fugtspærrer”.
Vi har ca. 14 arter af såkaldt “hulboende” solitærbier – hvilket vil sige, at de ikke lægger æg i jorden, men i huller – som for en bi betyder et langt “rør”. Det er disse bier, som vil flytte ind i et bi-hotel.
For de hulboende gælder den samme hovedregel: Det gælder om at holde ynglen tør.
Til det formål bruger murerbierne for eksempel lerjord til at bygge redecellerne med, og bladskærerbierne bruger bladstykker.
Et bihoteller til de bier, der ikke lægger æg i jorden.
Læs mere om bladskærerbier HER
Her kan du se en bladskærerbi “bryde ud” af sin redecelle, som vel mest ligner en rullet cigar 🙂
https://www.facebook.com/CenterforBioDiv/videos/697445937279350/