Professor Francis Ratnieks fra Sussex Universitet i England satte sig for at undersøge forskellige sommerblomsters tiltrækningskraft på forskellige typer af bestøvere.
Han udvalgte 32 populære sommerblomster og plantede dem i felter af 1X1 meter – to felter af hver sort.
Herefter talte han og hans team utrætteligt, hvilke og hvor mange bestøvere som besøgte hvilke blomster – over en periode på to år.
Resultatet giver en indikation af, hvilke af blomsterne, som er bedst, hvis man vil tiltrække humlebier, vilde bier eller honningbier for eksempel.
Forbeholdene er:
- At der udelukkende er undersøgt SOMMERBLOMSTER – husk også at tænke forår og sensommer når du tænker VILDE BIER
- At der udelukkende er undersøgt UDVALGTE HAVEPLANTER – 32 af dem
- At vi ikke ved, hvordan populationen af VILDE BIER er i Sussex-området. Kunne der have været flere vilde bier – hvis der simpelthen VAR FLERE tilstede? Der står temmelig mange bistader i området, kan man se i videoen. Det kan undre, når man ser total-fordelingen, at der ikke er registreret flere vilde bier:
Alligevel kan man godt udlede forskellige erfaringer af studiet:
- Der er STOR forskel på, hvor attraktive blomsterne er for forskellige bestøvere – “gode” blomster kan tiltrække helt op til 100 gange så mange bestøvere som “dårlige blomster”.
- Hvis du er bange for alt, som flyver, så skal du holde dig til PELARGONIER
- Hvis du er bange for bier – hvilket normalt betyder HONNINGBIER, så hold dig til Dahliaer (med åbne blomster), Erysimum (Hjørneklap) og Monarda (Hestemynte)
- Hvis du er vild med sommerfugle, er Erysimum (Hjørneklap) et godt bud
- Hvis du helst vil tiltrække humlebier, så er de – som du kan se – ikke så kræsne.
Hvis du gerne vil tiltrække mange VILDE BIER (foruden humlebier), så er der fire af de undersøgte planter, som er ekstra gode til det: Origanum (Merian), Echium (Slangehoved), Achillea (Røllike) og Stachys (Lammeøre)
“At hjælpe insekterne i haven er gratis”, konstaterer professoren, “gode bestøverplanter er ikke dyrere i indkøb, de er lige så nemme at passe i haven som alle andre planter – og mindst lige så kønne!”.