Derfor må vi tøjle vores hang til honning

NEKTAR OG POLLEN ER IKKE EN UUDTØMMELIG NATURRESSOURCE.

MAD NOK TIL VILDE BIER, TAK!
Bier lever af nektar og pollen fra blomsterne.
Pollen og nektar er IKKE uudtømmelige naturressourcer.
Derfor har det en betydning, hvor mange bistader med honningbier, vi mennesker sætter op – altså hvis vi gerne vil sikre, at der også er mad nok til vilde bier – og det er jo dét, vi insisterer på her: At der først og fremmest skal være mad nok til VILDE BIER. Og til sommerfugle og svirrefluer og alle de andre vilde, blomstersøgende insekter.

NEKTAR er sukkerstof. Det er det, de voksne bier flyver på – deres benzin.
Honningbier overvintrer flere tusinde sammen, så de samler – foruden det de flyver på – også et lager af nektar til vinteren. Det er det lager, vi mennesker høster som honning – og så giver man bierne sukkervand i stedet.
Humlebierne samler et lille lager af nektar i forsommeren, som de trækker på i dårligt vejr. Men eftersom det kun er de nye humlebidronninger, som overvintrer, så samler de ikke ind til et vinterlager.
Solitærbier lægger deres æg, og så dør de. Derfor samler de slet intet nektar-lager.

POLLEN er protein. Bierne bruger det til at opfostre deres yngel på, det bliver – populært sagt – til madpakker.

ALLE BIER skal bruge begge dele – både pollen og nektar.
Er der ikke nektar nok, så dør solitærbierne med det samme – mens humlebier og honningbier har et lager at trække på.
Er der ikke pollen nok, så kan ingen bier formere sig ordentligt.
FOR LIDT POLLEN kan resultere i, at humlebierne får meget små arbejdere – og dronninger som ikke er ordentligt rustet til at klare vinterens dvale – altså svækkes populationen væsentligt.
Solitærbierne lægger simpelthen ikke æg, hvis de ikke kan finde pollen nok – altså kommer der ingen nye bier ud af det sæsonen efter. Og så er der det med solitærbierne, at ca. hver fjerde art i Danmark er kræsen med, hvilken slags pollen de vil lave madpakker af.

Vil vi have mange forskellige arter af vilde bier, er vi altså nødt til at sørge for, at der er pollen nok – og at der er forskelligt pollen til rådighed – i hele sæsonen + nok nektar.

Når BLOMSTERNE springer ud, så har de en vis mængde pollen – og det er det! Blomsterne producerer ikke mere pollen i deres levetid.
Ikke alle blomster har nektar. Af dem der har, producerer de fleste ny nektar til hver eneste morgen, så længe de blomstrer. Enkelte blomster producerer ny nektar løbende henover dagen.

Når biavlerne i årtier har klaget over, at der ikke er mad nok til deres husdyr, så har vi svært ved at se, hvordan man samtidig kan påstå, at der er mad nok til vilde bier!
FRA NU AF OG RESTEN AF ÅRET ER DER KONSTANT MANGEL PÅ BI-MAD I DANMARK. Det viser biavlernes egne grafer.
DERFOR kæmper vi i PLAN Bi en daglig kamp for at sikre, at vi som samfund først og fremmest sikrer, AT DER ER MAD NOK TIL VILDE BIER.
Honningbien er IKKE truet af udryddelse – det er vilde bier!
https://planbi.dk/over-halvdelen-af-vores-vilde-bi-arter-e…/

Blomsternes pollen og nektar er en “madkasse”, som kan tømmes helt, hvis der er for mange munde at mætte.
Derfor bliver vi mennesker nødt til at lægge bånd på os selv og tage styringen med, hvor mange bistader vi har blomsterrigdom til – og hvor der skal fodres husdyr og hvor biodiversiteten skal have førsteprioritet.

LET´S BEE BETTER