Studie: Selvom landmænd følger reglerne omkring sprøjtning af rapsmarker, så ender der alligevel så mange rester af ukrudtsmiddel i honning, at det er ulovligt at sælge...men salget stopper ikke.
Et studie fra Københavns Universitet viser, at selvom om landmænd overholder reglerne for sprøjtning med clopyralid (ukrudtsmiddel) i deres rapsmarker, så ender rester alligevel i honning i så høje koncentrationer, at honningen er ulovlig at sælge!
Men salget af honning fortsætter fuldstændigt uændret.
“På nuværende tidspunkt kan det være et problem for biavlere, at de ikke kan sælge deres honning pga. indhold af clopyralid,” siger Miljøstyrelsen.
“Hvorfor?”, spøger vi. Dansk honning bliver jo ikke undersøgt for rester af pesticider – eller noget som helst andet. Honning bliver slet ikke undersøgt af fødevaremyndighederne, før det ryger ud til konsum.
Forventer staten, at biavlere, som høster honning i rapsmarker, selv får deres honning testet for pesticidrester – og undlader at sælge det, hvis grænseværdier for f.eks. clopyralid overskrides?!?
Det du kan være helt sikker på efter dette studie er, at hvis din honning er produceret i nærheden af konventionelle rapsmarker, så indeholder den rester af clopyralid, som overskrider grænseværdien, for det gjorde samtlige prøver i studiet.
Halvdelen indeholdt over dobbelt så meget clopyralid, som tilladt.
Man kan selvfølgelig vælge hæve græseværdien, så det bliver lovligt at sælge honning med clopyralid – som de to forskere da også foreslår, som alternativ til et forbud mod ukrudtsmidlet. (Den ene arbejder i øvrigt også som konsulent for biavlerforeningen, Red.).
Citat fra Miljøstyrelsens pressemeddelelse om studiet:
“Undersøgelsen har indsamlet nektar, pollen og honning fra vinterrapsmarker dyrket kommercielt i 2019 og 2020. Der blev fundet clopyralid i alle prøver indsamlet, hvor der er anvendt clopyralid i overensstemmelse med godkendelsen, der bl.a. kræver, at sprøjtning foregår, inden vinterrapsen blomstrer om foråret.
Forskerne giver forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe biavlernes problem med clopyralid-rester i honning. Det foreslås undersøgt, om det kan medføre lavere indhold af clopyralid i honning (og nektar og pollen), hvis sprøjtning med clopyralid foretages endnu tidligere i vinterrapsens sæson, hvis doseringen af clopyralid bliver sat ned, eller hvis der blot foretages pletsprøjtning, hvor f.eks. kun halvdelen af hver mark behandles.
Hvis det ikke er muligt at få indholdet af clopyralid i honning ned under grænseværdien, anbefaler forskerne, at anvendelsen af clopyralid-produkter i vinterraps stoppes. Dette vil dog have store konsekvenser for dyrkning af raps i Danmark. Alternativt foreslås det, at der udarbejdes en konkret grænseværdi for clopyralid i honning. På nuværende tidspunkt kan det være et problem for biavlere, at de ikke kan sælge deres honning pga. indhold af clopyralid.”
Artikel på økonu.dk: https://okonu.dk/mark-og-stald/honning-kan-vaere-ulovlig-at-saelge-ny-undersogelse-finder-pesticidrester-fra-rapsmarker
PM fra Miljøstyrelsen: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2022/maj/clopyralid-i-dansk-honning/
Selve studiet: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2022/03/978-87-7038-404-9.pdf
STØT PLAN Bi
Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i.