Humlebien og akelejen

A match made in heaven! At se humlebiernes indsamling af pollen og nektar i akelejer er en fantastisk oplevelse. At betragte det giver det helt store bi-sus.

Det er SÅ fascinerende at se, hvordan humlebier drikker nektar, og indsamler pollen, i akelejer.

Fra at sidde komfortabelt på et blad fra en anden blomst, og sætte pollen fast på sine baglår – til at hænge fritsvævende i ét ben, og gøre det samme.

Humlebier er de rene akrobater, når de indsamler pollen i en “besværlig” blomst som akeleje – som hænger nedad.

Men pollen skal hun bruge, for det bliver til madpakker til hendes æg.

VIDEO AF POLLENINDSAMLING:


Nektar-tyveri

Nektar skal der også til, for det er det, hun flyver på – flybenzin til bier.

Hos akeleje ligger nektaren helt ude i bunden af de lange “sporer”.
Bien skal altså møve sig helt op i blomsten, OG have en lang tunge, for at kunne få fat i nektaren.

Men det løser de kloge jordhumler – som har korte tunger.
De bider hul i sporen oppefra, og suger nektar ud den vej.
Det kaldes “nectar robbing”, eller nektar-tyveri.

Video af nektar-tyveri

KIG på dine akelejeblomster…

Du kan tydeligt SE, hvis dine akelejer har været udsat for nektar-tyveri.
…og så er det bare at sætte sig og vente – for der kommer mange forskellige slags bier, som benytter sig af jordhumlernes “nektar-huller”. 😍

Bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!