Humlebier bliver varme af at slæbe pollen

Ny forskning viser, at humlebiers temperatur stiger hele to grader, når de flyver med fulde pollenbukser. Det kan lægge ekstra pres på humlebierne, som også påvirkes af klimaforandringerne.

Vi ved, at humlebier er gode til at tackle kulde.
De er de første bier, vi ser om foråret – og de sidste der summer rundt, inden vinteren sætter ind.

Men hvordan klarer humlebierne, at temperaturen bare stiger og stiger?
2023 står til at blive det varmeste år målt i mands minde, og nu viser ny forskning, at humlebiernes temperatur kan stige helt op til to grader, når de flyver med fuldt læs af pollen.

Det viser et nyt studie fra USA:

https://www.sciencedaily.com/releases/2023/05/230517122139.htm

Humlebier kan flyve med op til en tredjedel af deres vægt i pollen.
Deres kropstemperatur stiger med 0,07 grad per milligram af pollen de skal slæbe hjem til boet.
Nye bier fedes op på pollen, som er protein.
Pollenlår kan have alle mulige farver, alt efter hvilke blomster det er indsamlet i.

KLIMAFORANDRINGER

Humlebiernes problem er ikke kulde – det er varme.

Forskernes frygt er, at den sydlige grænse for, hvor vi ser humlebier, simpelthen rykker nordpå.
Altså, at der vil være områder, hvor der nu lever humlebier, som i fremtiden vil blive for varme til, at humlebierne kan eksisterer der.

Resultatet af en kombination af varmere vejr, og de hedefremkaldende pollenture, kan betyde, at humlebierne simpelthen begynder at flyve med mindre pollen ad gangen, hvilket igen vil betyde, at boet kan frembringe færre nye bier, end det ellers ville kunne.
Færre nye bier, betyder færre arbejdere, som igen betyder mindre pollen kommer til boet, og så fremdeles.
Færre nye bier betyder også færre nye dronninger og hanner om sommeren. Altså, færre nye bier til at starte humlebi-kolonier året efter.

KLIMAFORANDRINGER OG FØDEKONKURRENCE

Ligesom menneskeskabte temperaturstigninger gør pollenindsamlingen sværere for humlebierne, så giver også menneskets hang til biavl ekstra problemer for humlebierne (og alle de andre vilde bier).
For mens vi først for alvor ser konsekvenserne af klimaforandringerne nu, så har vi i århundreder pålagt humlebierne en unødvendig, ekstra konkurrence om pollen.
Det kan du læse mere om her:

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i.