Hvis du giver vilde bier, det de gerne vil have – mad og et sted at lægge æg – så får du et indblik i en lille krog af naturens verden, som er fuldstændigt fortryllende – biernes livscyklus, deres metamorfose fra æg til larve, til puppe – og året efter til bi. Men hvilke bier er det du ser, og hvad er et godt bihotel?
Et bihotel giver redeplads til de vilde bier, som er såkaldt hulboende – altså vilde bier, som lægger deres æg i huller – eller rettere i lange “rør”. (I modsætning til jordbierne, som er “jordboende”).
I et almindeligt bihotel kan du se bierne flyve ud og ind med pollen og forskellige redematerialer – her en bladskærerbi:
Et almindeligt bihotel er rigeligt fint for bierne. De er ligeglade med, om du kan kigge ind til dem eller ej.
De går bare op i, om redegangene er lange nok – de skal helst være ca. 15 cm dybe, og der skal være lukket i den ene ende, så biernes fjender ikke kan “komme ind ad bagvejen”.
Hvis det er opfyldt – og der er masser af mad til dem – så skal de også nok flytte ind.
Forskellige bier bruger forskellige størrelser redegange.
Der er ca. 15 arter af vilde bier, som er hulbonde. De fleste andre biarter lægger deres æg i jorden – men princippet med en redecelle og en madpakke til hvert æg, er nøjagtigt det samme under jorden som i bihotellet.
De hulboende bier er meget forskellige i størrelse, derfor er der “kunder” til både 8mm huller, 6mm huller, og til de mindste redegange på 3mm.
Hvis du kun har én størrelse redegange i dit hotel, så får du også kun et begrænset antal af de hulboende bier til at flytte ind.
Først på sæsonen kommer de røde murerbier.
Meget værdifulde som bestøvere af frugttræer og bærbuske.
De bruger udelukkende 8mm redegange.
Det er en stor bi – på længde med en honningbi, men bredere.
Bladskærerbierne kan både finde på at bruge 8mm og 6mm redegange.
Silkebier bruger også både 8 og 5mm redegange, mens den blå murerbi og gnavebierne udelukkende bruger 6mm.
I de helt små redegange på 2-3mm lægger både ranunkel- og stor skaksebi sine æg, og det samme gør maskebierne.
“De andre” gæster i et bihotel
Ovenstående er en lille gennemgang af de hulboende bier – altså hunbierne som bygger reder i bihoteller.
Men der er jo også hanbier – som flittigt bruger bihoteller i dårligt vejr, og til at sove i om natten.
Desuden kan du være heldig at se snyltebier i og omkring et bihotel.
Snyltebier er bier, der som gøgen ikke “gider” passe deres egne æg og fodre unger.
Snyltebier er typisk knyttet en en bestemt art bi – eller en familie af biarter.
Her er det en keglebi, som snylter på bladskærerbier. Den sidder på lur, og når bladskærerbien er ude og hente pollen eller bladstykker, så smutter snyltebien ind i redegangen, og lægger sit keglebi-æg i reden.
Når æggene klækker vil keglebi-larven æde bladskærerbi-larven + dens madpakke – og året efter kommer der en keglebi ud i stedet for en bladskærerbi.
Klik på billedet og se vores udvalg af bihoteller:
