Ikke alle bier er vegetarer

Arter af mellemamerikanske honningbier, såkaldte “stingless bees”, lever som ådselædere. Bakteriesammensætningen i deres maver er helt anderledes, end hos andre bier, viser helt nye studier.

I 1982 opdagede forskere, at der er arter af honningbier i Mellemamerika, der lever af ådsler.
Der er tale om såkaldte “stingless bees”.
Visse af disse arter supplerer pollen- og nektar indsamlingen med kødprotein, mens atter andre arter lader til at leve udelukkende af ådsler.

Om de altid har gjort det, eller om der er tale om et nødvendigt skift i diæt på grund af mangel på blomster-føde, ved forskerne ikke. Men der er i hvert fald tale om, at biernes maver er nødt til at indeholde nogle anderledes bakterier, for at kunne nedbryde kød.

Nu har forskere fra University of California undersøgt bakeriesammensætningen i maven på disse “ådsels-honningbier” fra Costa Rica, og fundet ud af, at disse bier har bakterier i maven, som mere minder om dem hos rovdyr, end bakterier i deres “veganske” artsfæller.

“Stinless bees” på et stykke råt kyllingekød. Video i artiklen. FOTO: Quinn McFrederick/UCR.

A little-known species of tropical bee has evolved an extra tooth for biting flesh and a gut that more closely resembles that of vultures rather than other bees.

Bier, hvepse og myrer

Disse tre dyr har de samme forfædre.
Men på et tidspunkt har bierne ændret fødekilde, og opgivet kød som næringskilde.
Men det gælder altså ikke alle biarter.
Der findes arter af honningbier i de tropiske regnskove, som stadig – eller igen? – lever helt eller delvist af kød.

Tre slags bier af arten Trigona ser ud til at leve udelukkende af kød.

LINK TIL SELVE STUDIET om sammensætningen af bakterier i disse biers maver HER: https://journals.asm.org/doi/10.1128/mBio.02317-21#fig1

PLAN Bi-info

I studiet kan man endog læse, at vores hjemmehørende Mørk jordhumle, også er en af de arter, som er blevet observeret i færd med at indtage kød.