Der er enkelte, nyere registreringer af tømrerbien i Danmark. Vi ligger på dens absolutte nordlige grænse. Men det bliver jo varmere…
Tømrerbien er en stor, flot solitærbi, der som den eneste faktisk kan “udgrave” sine egne redegange i træ.
Den er helt sort, og har lange, nærmest violette, vinger.
Her kan du se den hos den engelske forsker, Steven Falk:
Og her et godt lunt opslag fra politiet i tyske Dillingen, hvor man har afsøgt gerningsstedet, samlet beviserne, og fanget “vindues-boreren”, som lavede forsøg på indbrud på politistationen. 🙂
Tømrerbien, Xylocopa violacea, er på sin nordligste grænse her i Danmark, men på Naturbasen er der registreringer både fra 2022 og 2023 – så den er her altså!
https://www.naturbasen.dk/art/3275/toemrerbi
DET ER ISÆR I MAJ, JUNI OG JULI, DU SKAL HOLDE ØJE.
Sønderjylland, Als, Sydlangeland og region hovedstaden er de steder, hvor den er observeret, og indberettet til Naturbasen:
Tømrerbien er ikke kræsen
Alligevel lader der til at være en klar overvægt i registreringer i ærteblomstrende blomster – altså lathyrus, spiseærter, kællingetand og vikke blandt andet.
Måske handler de mange registreringer i høje lathyrus – etårig duftært og staude lathyrus – måske også om, at det er høje planter, så bierne kommer op i øjenhøjde med os, og vi får øje på dem?
I det hele taget går du aldrig galt i byen med ærteblomster.
Der er mange forskellige biarter, som er decideret tilpasset til kun at besøge denne slags blomster: HURRA FOR DE ÆRTEBLOMSTRENDE.
Men der er også enkelte registreringer af tømrerbien i andre blomster – især når man kigger udenfor vores egne grænser – som i tidsel, blåhat/scabiose og andre kurveblomster.
GOD ARTIKEL OM TØMRERBIER:
https://discover.hubpages.com/animals/The-Violet-Carpenter-Bee-Xylocopa-Violacea
Men den mangler to ting:
1) At tømrerbiens afkom – som hos næsten alle de hulboende solitærbier – ligger i deres redeceller i næsten et helt år, før de kommer på vingerne. Det er i redecellen, de er æg, larver og pupper.
Der er ikke tale om, at tømrerbien “smider” et hamster, i takt med den vokser.
2) At grunden til at han-bierne ikke kan stikke er, at de har en tissemand – i stedet for en brod.
Blomsterrige naturområder og ditto parker samt frodige haver er gode steder at kigge efter tømrerbien.
“Skyd” den første tømrerbi i 2024 i Danmark, og send billedet til Plan Bi.
info@planbi.dk, mrk.: TØMRERBI
Vi sætter et lille bi-skuffedarie på højkant til vinderen:
(Uden bier…)
STØT PLAN Bi
Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!