Allerede i 1929 råbte biologiprofessor Carl Wessenberg-Lund vagt i gevær om fødekonkurrencen mellem bierne fra opsatte honningbistader, og vilde bier, men i over 90 år har problemet været fejet ind under gulvtæppet.
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER ER IKKE ET NYT FÆNOMEN, skriver biolog og lektor ved Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun i POV:
Allerede i 1929 kørte debatten om, hvilken konkurrence om føden honningbier betyder for vilde bier.
Biologerne diskuterede i debatindlæg i datidens aviser med dem, der satte nytteprincippet højest.
Det var i 1929, men verden kørte bare videre…
Det var, og er, fortsat helt op til den enkelte, om man vil sætte honningbier op.
Der er ingen krav om, at man skal deltage i fodringen af sine husdyr – ingen krav om et tjek på, hvor mange honningbistader der i forvejen står i nærområdet, og i dag har vi oven i købet tilladt opsætning af bistader i SAMTLIGE vores offentlige naturområder.
https://planbi.dk/regulering-af-honningbier-er-det-rene-vilde-vesten/
Engang i ´80erne UDDØR vores sidste vilde honningbier. Varroamider, som er kommet til landet med importerede honningbier, tager livet af de sidste vilde honningbier.
Men verden kører fortsat bare videre. Ingen råber vagt i gevær, og kræver, at konkurrencen mellem husdyr og vilde dyr undersøges.
Ingen taler om risikoen for vira og sygdom, der kan smitte fra husdyr til vilde bier – da slet ikke biavlerne.
Fra biavlererhvervets brancheforening, biavlerforeningen, begynder man nu i stedet at bilde folk ind, at opsætning af honningbier GAVNER biodiversiteten…
Først da PLAN Bi i august 2017 spørger – højt og tydeligt: “Hvad f…. laver alle de honningbier i vores naturområder?”, begynder folk at vågne folk op. “Måske lyder det der win-win-scenarie alligevel lidt for eventyragtigt?”
“Jamen, den negative påvirkning fra honningbierne er jo ikke BEVIST,” siger biavlerne. (og skynder sig at fjerne de falske lovord fra deres hjemmeside om det natur-gavnlige i at sætte honningbier op).
PLAN Bi´s insisteren på at få opklaret, hvad alle de husdyr laver i vores naturområder, døber biavlerne en “hetz”!
Nu er de pludselig stakkels, forfulgte naturvenner!
Det er da også fuldstændigt rigtigt, at der er mange mennesker, som bare har et bistade eller to i baghaven – og masser af blomster til bierne – men det ændrer ikke på det faktum, at der ALTID er konkurrence om føden – allevegne! Og når du sætter husdyr op – 60-80.000 honningbier per stade i højsæsonen – så er det 60-80.000 munde der skal mættes + honninghøst til biavleren (Og eventuel pollenhøst oveni).
Nu er det så op til videnskaben at BEVISE de negative konsekvenser for vilde bier af opsætning af honningbier, mener bivlerforeningen.
Gad vide, om det også skal tage 90 år at få det “bevist”?