Krampetrækninger fra et bi-erhverv, som er snublet i sin egen, grønne glorie

Biavlerforeningen klager til hele to ministre + rektor på Aahus Universitet: Hvis forskere deltager i den offentlige debat, er de inhabile, når de skal lave myndighedsbetjening, mener Danmarks Biavlerforening.

I over 90 år er det lykkedes biavlerne at feje biologiens regel nr. 1 ind under gulvtæppet:
At deres husdyr konkurrerer med naturens dyr om føden.
Men selvfølgelig gør de det!
På side 1 i biologihåndbogen står der, at en populations succes først og fremmest er afhængig af mængden af føde til rådighed.
Så når vi mennesker sætter kasser op med mellem 60 og 80.000 honningbier i hver kasse (i højsæsonen) – og når vi så sætter 10 og 20 og 30 kasser på rad og række – så har det selvfølgelig en betydning for, hvor meget bi-mad der er tilbage til de vilde dyr, som ellers lever i det samme område.

Derfor burde det ikke løfte mange øjenbryn, at en videnskabelig rapport fra Aahus Universitet nævner regulering af antallet af honningbier, som en af de knapper vi kan skrue på, hvis vi vil hjælpe vilde bestøvere.
Men det gør det!

Biavlerforeningen har netop klaget til både Fødevareministeren, Milljøministeren og rektor ved Aahus Universitet over rapporten:
“Vilde bestøvende insekter og virkemidler”

Det´ for dårligt…

Som det ses, så anmoder biavlerne om en “højnelse af det faglige niveau….i forhold til biavl“.

Man rapporten handler jo netop ikke om deres bier.
Den handler om de bier, der IKKE er honningbier…
Hvilke virkemidler har vi for at hjælpe VILDE BIER, SOMMERFUGLE OG SVIRREFLUER.

Dén kan jo være svær at sluge, når man har været vant til at se sig selv som verdens navle:
En bi = en honningbi.
Og ikke nok med det – efter et århundrede uden at være blevet set efter i sømmene, så troede biavlerne til sidst, at de kunne gå på vandet, og så begyndte de at lyve om deres husdyrs fortræffeligheder:
Når vi sætter honningbier op, så får vi alle mere biodiversitet, skrev de alle vegne.
Og så kommer der “nogen” og siger, at sandheden er det stik modsatte: At opsætning af honningbier PRESSER de vilde, bestøvende insekter YDERLIGERE, og at én af de ting vi kan gøre, for at lette presset på de vilde bestøvere er, at regulere antallet af honningbier.
Det´ for dårligt!

Hvis man deltager i den offentlig debat, er man inhabil som forsker

Citat fra biavlernes klagebrev:

Nogle af rapportens forfattere ser vi samtidig tage aktivt del i debatten som om den hypotese, de skal undersøge, allerede er et faktum. Derfor har vi vanskeligt ved at se, hvordan disse forskere kan levere troværdige svar i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening. De har simpelthen gennem deltagelse i en holdningspræget diskussion gjort sig selv inhabile.

1. Biavlerne omtaler stadig fødekonkurrence mellem honningbier og vilde bier som en “hypotese”.
2. Biavlerne mener altså, at hvis en forsker deltager i den offentlig debat, så er vedkommende inhabil i forhold til sit arbejde?!? Det er jo rent berufsverbot.

Det fremgår endvidere tydeligt, at der eksisterer en uenighed blandt
forskerne om afsnittet om regulering af honningbier.

1. Der er én (1) forsker på Aarhus Universitet, som ikke er enig i rapportens konklusioner.
   Denne ene forsker er Per Kryger, der forsker i honningbier, honningbi-sygdommer, honningbiers foretrukne blomster osv.
   Per Kryger deltager i øvrigt ofte og gerne i den offentlige debat – hvilket dog aldrig har fået biavlerne til at mene, at det gør ham inhabil i forhold til at passe sit arbejde!
2. Er der “uenighed” om, at jorden er rund, fordi en forsker fastholder, at den er flad?

Klagen er gennemsyret af en opfattelse af, at biavlererhvervet skal tages med på råd, hver gang AU skriver noget til et ministerie om vilde bestøvere – den såkaldte myndighedsbetjening.
Men det svarer jo til, at universitetet ikke kan skrive noget om vildsvin, uden at tage svineavlerne med på råd.
Eller at Dansk Fjerkræavl skal høres, hvis AU skriver noget om havørne!