NYT STUDIE gør opgaven “at redde sjældne arter af vilde bier” dobbelt så svær.
Vi har lagt mange kræfter i at finde ud af, hvilke planter der skal til, for at hun-bier af forskellige bi-arter vil lave madpakker til deres æg – for uden madpakker – ingen nye bier til næste år.
Det vi ved nu, er, at hos omkring en fjerdedel af vores vilde bi-arter er hunnen mere eller mindre kræsen med, hvilket pollen hun vil lave madpakker af – nogle vil kun samle pollen fra pil, andre fra blåhat osv. Altså kræver det bestemte blomster at hjælpe disse truede, vilde bier. Bestemte planter er nødvendige for hun-biernes æglægning – og vi er ved at have et overblik over hvilke…og så lander der sådan en bombe her.
Studiet fra Rutgers University, New Jersey, USA, viser, at vi måske kun er lige ved at have fod på den HALVE sandhed: Hunnernes pollen-præferencer.
Men hannernes nektar-præferencer er vi nærmest slet ikke begyndt at forske i endnu.
Herunder kan du se en stenhumle-han samle nektar i lyng. Mols Lab, august 2019.
https://www.facebook.com/planbi.dk/videos/2423487301261040/
Det er den gamle sang om blomsten og bien: Der skal jo nu engang en han og en hun til at lave bi-børn….
Det her studie sætter en fed streg under alt det, vi IKKE ved endnu.
Det viser, at hannernes diæt er meget forskellig fra hun-biernes. Eller sagt på en anden måde: Det studiet her viser, er, at der er stor forskel på, hvilke blomster en han-bi og en hun-bi af samme art besøger.
Faktisk er der lige så stor forskel på, hvilke blomster han- og hun-bier af samme art besøger, som der er forskel i blomster-præferencer fra bi-art til bi-art :O
Du kan læse hele studiet på den videnskabelige måde HER: Male and female bees show large differences in floral preference
Eller du kan læse om studiet i artikelform HER: Study: Male and Female Bees Frequent Different Flowers
MERE FORSKNING, TAK, OG STØT GERNE VORES ARBEJDE FOR VILDE BIER. LÆS MERE HER:
Der er brug for, at mere end 1% af befolkningen bliver klar over, at EN BI ER IKKE BARE EN BI