TRE FRØBLANDINGER PÅ VEJ: TIL TØR OG SANDET JORD, LERJORD OG FUGTIG MULDJORD. ALLE TILPASSET VILDE BIER.
Nu er arbejdet startet med at finde og få produceret de frø, som skal i PLAN Bi´s tre bi-blandinger.
De bliver lavet til at så, som en ERSTATNING FOR GRÆSPLÆNER og til BI-STRIBER I LANDBRUGET.
Det ligger os meget på sinde, at folk ikke får den idé, at vi skal til at så frø i grøftekanter og naturområder!
Det er endelig blevet økonomisk muligt for PLAN Bi at få sat dette vigtige arbejde igang, fordi Glashofs Legat har netop ydet en donation til dette arbejde.
PLAN Bi har fået troen på julemanden igen, efter GLASHOFS LEGAT bare fire dage inden juleaften meddelte os, at bestyresen har besluttet at støtte udviklingen af tre frøblandinger specielt målrettet vores vilde bier.
Vi TAKKER mange gange på biernes vegne!
Hvis du forestiller dig, hvor mange penge der er puttet i at udvikle frøblandinger til honningbier – altså til én art. Så prøv lige at gange dette tal med 234, som ca. er det antal arter af VILDE BIER, som vi tror, der lever i Danmark pt.
Det er et kæmpe arbejde. Det kræver meget tid. Det kræver specialviden.
Derfor er det også en opgave, som vi har været nødt til at fondssøge til – vi KAN ikke løfte opgaven alene i så lille en org som PLAN Bi, men nu kan vi altså endelig komme i gang. Hurra!
Det bliver seniorforsker Beate Strandberg, AU, og lektor Hans Henrik Bruun, KU, som kommer til at stå for selve udvælgelsen og sammensætningen af frø. Vi glæder os så meget til dette samarbejde!
Vi har allerede taget “første spadestik” i håbet om, at nogen ville støtte projektet.
Derfor regner vi med at have tre frøblandinger klar allerede i sommeren/efteråret 2019.
Frøblandingerne vil være af hjemmehørende, vilde, primært flerårige arter, og alle frøene vil være produceret UDEN brug af insektgift!
Blandingerne vil kunne bruges som alternativ til en græsplæne hos private, virksomheder og kommuner f.eks. Desuden vil de kunne bruges som “bi-striber” i landbrugsland.
Der vil, som det første, blive lavet en blanding til “alm.” lerjord, en til tør og sandet jord, og en frøblanding til fugtig muldjord.
Se, det var en ÆGTE julegave 🙂
Glædelig jul fra PLAN Bi