Forskere fra Aarhus Universitet gennemgår i en ny rapport til miljøministeriet, hvilke virkemidler der har størst virkning for humlebier, solitærbier, sommerfugle og svirrefluer. Regulering af biavl er ét af de anbefalede virkemidler.
Vi kan fodre vilde bier med blomsterstriber – altså skaffe dem mad.
Men det hjælper som en skrædder i helvede, hvis der ikke også er steder i nærheden, hvor bierne kan lægge deres æg – der, som bekendt, skal have et helt år til at blive til nye bier…
Vi kan fodre sommerfugle med blomsterstriber.
Men det hjælper som en skrædder i helvede, hvis der ikke er de planter i nærheden, som sommerfuglene skal lægge deres æg på…
TING HÆNGER SAMMEN, og det er denne sammenhæng, som en ny rapport fra Aarhus Universitet sætter på skemaform.
Du finder denne illustration af problemet på side 13 i rapporten:
Emnet er vores vigtigste, bestøvende insekter – altså humlebier, solitærbier, svirrefluer og sommerfugle:
Rapporten handler primært om, hvilke virkemidler der virker bedst i LANDBRUGSLAND – hvilket giver en slags mening, fordi marker fylder over halvdelen af Danmarks areal.
Men det er bare ikke i landbrugsland, du finder vores mest sjældne og truede bi-arter. Det er i vores naturområder!
Hvis vi får de truede bi-arter til at trives bedre i vores naturområder, så vil der blive flere individer af hver art – og de kan så bredde sig ud til landbrugsland (og vores bebyggede områder).
Men vi kan IKKE redde bi-biodiversitet i den omvendte rækkefølge – men forskerne svarer naturligvis på de spørgsmål, som de bliver stillet…
DE VIGTIGSTE OMRÅDER AT REDDE BI-BIODIVERSITET I ER FØRST OG FREMMEST VORES NATUROMRÅDER. (Først – så kan vi gøre alt muligt andet bagefter – eller samtidig. Men vigtigst er det, først at sætte ind i vores naturområder).
DERFOR er vi i PLAN Bi rigtigt glade for at se, at forskerne understreger i rapporten, at der ikke er noget “hvis” over fødekonkurrence.
Der ER fødekonkurrence ALLEVEGNE – og selvfølgelig konkurrerer vores husdyr, honningbierne, med deres vilde fætre og kusiner om maden!
Citat fra rapporten: “Samlet set vurderer vi, at det er dokumenteret, at fødekonkurrence mellem honningbier og vilde bestøvende insekter kan opstå med negative populationseffekter for vilde bier til følge.”
…og selvom rapportens hovedfokus er virkemidler i landbrugsland, så kommer forskerne også med en anbefaling til, hvordan vi som samfund bør håndtere biavlernes ønsker om at producerer honning i beskyttet natur:
Forskernes anbefaling for naturområder er: “At der forud for udsætning af honningbifamilier i beskyttede naturområder (NATURA2000 og §3 natur), og hvor bierne trækker på vegetation i disse områder, foretages en risikovurdering. Det gælder såvel for økologisk biavl, hvor beskyttet natur er udpeget, som fødegrundlag, som for konventionel biavl. En sådan risikovurdering bør omfatte vurdering/kortlægning af tilgængeligheden af føderessourcer, forekomsten af beskyttelseskrævende vilde bestøvende insekter (rødlistekategorier VU+EN+CR) samt estimering af den kritiske afstand for påvirkning ved et givet antal honningbifamilier.”
90 år med hovedet i sandet
Interessant er det også at læse, at forskerne finder det værd at nævne i rapporten, at det er over 90 år siden, at en dansk biolog første gang offentligt luftede sin bekymring for, hvilken effekt det har på vilde bier, når vi mennesker sætter store mængder af honningbier op:
Citat fra rapporten: “Der findes mange beskrivelser af konkurrencen mellem honningbier og vilde bier. Entomologen Wesenberg-Lund’s kronik i Politiken december 1929 rummer en beskrivelse af forandringerne i bi-faunen iagttaget over en 40-årig periode. I den periode observerede han en markant tilbagegang i antal og diversitet af vilde bier og en markant fremgang i tætheden af honningbier, hvorvidt
konkurrence mellem bierne har betydning for observationerne, belyser artiklen ikke, men i den efterfølgende debat konkluderer Wesenberg-Lund dog, at honningbiernes antal er det eneste forhold, vi nogenlunde er herre over (Politken 20. dec. 1929).”
Stik-tossede bivalere
Lige så glade som vi er for rapporten. Lige så stik-tossede er biavlererhvervet blevet over dens indhold.
Biavlerforening klager over rapport til både Miljøminister, Fødevareminister og rektor på AU:
https://planbi.dk/krampetraekninger-fra-et-erhverv-som-er-snublet-i-sin-egen-gronne-glorie/
Inden rapportens offentliggørelse søgte Binævnet og Landbrugsstyrelsen aktindsigt i resultaterne.
Det kom der 10 siders indsigelser ud af!
Du kan læse alle indsigelserne – og forskernes svar på dem, HER: https://dce2.au.dk/pub/komm/SR427_komm.pdf
Rapporten “Vilde bestøvende insekter og virkemidler” er lavet af seniorforsker, Beate Strandberg og Marianne Bruus,
Rikke Reisner Hansen, Jørgen Aagaard Axelsen, Yoko L. Dupont og
Claus Rasmussen.
LÆS HELE RAPPORTEN HER:
https://dce2.au.dk/pub/SR427.pdf