PLAN Bi har indsendt høringssvar til lov for naturnationalparker

 In Bi-politisk, Nyheder

Her kan du læse PLAN Bi´s høringssvar i sin fulde længde.

Til Miljøministeriet                              Jægerspris 12.02.21

Høringssvar vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.)

I PLAN Bi har vi med glæde modtaget dette udkast til lovforslag.
Især noterer vi os med tilfredshed, at der står at læse på side 16:
”… Endvidere vil der ikke blive holdt husdyr, herunder bier, i naturnational-
parkerne af kommercielle hensyn”.

Ved den tekniske gennemgang af lovforslaget blev dette uddybet med, at
ingen - hverken kommercielle eller såkaldte hobby-biavlere – vil blive
tilbudt stade- pladser til honningbier i de udpegede to, og kommende
yderligere 13, naturnationalparker.
Eksisterende stadeaftaler vil blive udfaset.

Rødlistevurderingen af vilde bier fra januar 2020 viser, at 44% af
vores vilde biarter er rødlistede – altså truede i forskellige grader.
Det er simpel, sund fornuft, at hvis vi gerne vil gavne bi-biodiversiteten, så
skal vi ikke sætte millioner af husdyr op, som konkurrerer med de vilde
dyr om føden.
Spørgsmålet er ikke, OM honningbier konkurrerer med vilde bier om føden.
Spørgsmålet er, hvor store, negative konsekvenser det har for vilde bier,
når vi mennesker sætter honningbier op.

For os at se er der tale om to konsekvenser for vilde bier ved opsætning
af honningbi-stader:

1) Øget konkurrence om føden – en ufin konkurrence, hvor husdyrene
holdes kunstigt i live, når der er fødeknaphed, ved at biavleren fodrer sine
husdyr med sukkervand. Ved samme fødeknaphed vil vilde bier stoppe
æglægningen, når de ikke kan finde nok pollen. Altså vil enhver situation
med fødeknaphed medføre færre vilde bier sæsonen efter, mens antallet
af honningbi-familier holdes unaturligt højt.

2) Øget risiko for smitte af bi-sygdomme fra holdte honningbier til
vilde biarter.
Lad os ikke glemme, at det var den asiatiske varroa-mide,
som kom hertil med importerede honningbier, der endte med at tage
livet af vores sidste, vilde honningbier tilbage i 1980erne.

NATUROMRÅDER ER VIGTIGST FOR TRUEDE OG SJÆLDNE VILDE BIER

Jo flere krav man stiller til føde og levested, jo sværere er det at
overleve.
Så når en lille, solitærbi både kræver et specifikt sted at lægge æg, nektar
at flyve på, og pollen nok fra måske en helt bestemt planteart – og det
hele helst skal være i en max-flyveafstand af bare et par hundrede meter
– så har man det svært.
Ydermere har de fleste solitærbier en livcyklus på et helt år, så der kræves
også kontinuitet for at oppebære levedygtige populationer.

Vi henviser til ny rapport: Vilde bestøvende insekter og virkemidler.
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,
nr. 427 fra Aarhus Universitet. http://dce2.au.dk/pub/SR427.pdf
Side 13:


Vilde biers krav til variation i både føde og redesteder er årsagen til,
at naturområder er så vigtige for bi-biodiversiteten.

Foruden variationen i steder at lægge æg, så handler det om to ting:

1) Mere blomster-mad
2) Mindre konkurrence om den

FLERE BLOMSTER OG FLERE FORSKELLIGE BLOMSTER

Ophør af pleje med får og udsætning af store, fritgående græssere vil give
et kærkomment plus på fødesiden for blomstersøgende insekter.
Store græssere skaber niveauforskelle i landskabet, laver lysåbne arealer,
og ved deres forskellige fouragering, sommer og vinter, giver de grobund
for både flere – og flere forskellige - blomster i de nye NNP.
Niveauforskellene og mere dødt ved vil også skabe flere redepladser til
både jordboende- og hulboende arter af solitær- og humlebier.
Ophør af maskinel slåning af pil, brombær, gyvel, slåen osv., vil give en
ikke uvæsentlig, øget blomsterrigdom.

MINDRE KONKURRENCE OM BLOMSTER-FØDEN

Det er af yderste vigtighed, at vi reserverer blomster-føden til vilde,
blomstersøgende insekter nogle biodiversitetsrige steder – som minimum
i de kommende naturnationalparker.
Vi ser meget gerne, at der samtidig indføres en honningbi-fri
bufferzone omkring samtlige NNP-udpegninger pga. honningbiernes
evne til at flyve meget langt efter føden.
Det giver ingen mening blot at flytte bistaderne over på den anden side
af hegnet, så at sige.

En begrænsning i opsætning af bistader vurderes som følger,
i førnævnte rapport (side 109):

Anbefalet implementering af virkemidlet ’Regulering af udsætning af
honningbier’ for vilde bestøvende insekter:

Samlet set vurderer vi, at det er dokumenteret, at fødekonkurrence
mellem honningbier og vilde bestøvende insekter kan opstå med negative
populationseffekter for vilde bier til følge.

FØDEKONKURRENCE ER IKKE EN NY BEKYMRING

Det er over 90 år siden, en dansk biolog første gang luftede sin bekymring
offentligt over, hvad der sker med forekomsten af vilde, blomstersøgende
insekter, når tætheden af honning bier stiger.

Citat fra ovennævnte rapport (side 8):

”Der findes mange beskrivelser af konkurrencen mellem honningbier og
vilde bier. Entomologen Wesenberg-Lund’s kronik i Politiken december
1929 rummer en beskrivelse af forandringerne i bi-faunen iagttaget over
en 40-årig periode.
I den periode observerede han en markant tilbagegang i antal og diversitet
af vilde bier og en markant fremgang i tætheden af honningbier, hvorvidt
konkurrence mellem bierne har betydning for observationerne, belyser
artiklen ikke, men i den efterfølgende debat konkluderer Wesenberg-Lund
dog, at honningbiernes antal er det eneste forhold, vi nogenlunde er herre
over (Politken 20. dec. 1929). Baseret på egne og mange andres
iagttagelser konkluderer Westrich (2018), at selvom faktorer som klima,
mangel på redepladser og arealudnyttelse er af afgørende betydning for
populationsdynamikken hos vilde bier, er honningbien den bi-art, der har
størst indflydelse på vilde bier”.

I en verden, hvor vi har mistet i omegnen af 75% af den vilde, flyvende
insektmasse på under 30 år – en verden som jf. FAO har fået 45% flere
honningbier siden 2. verdenskrig – bør det være indlysende, at vi bliver
nødt til at friholde bare enkelte arealer for biavl i forsøget på at redde
nogle af vores truede, vilde biarter og andre blomstersøgende insekter.

Med venlig hilsen

PLAN Bi

Ref.:

Vilde bestøvende insekter og virkemidler.
Strandberg, B., Bruus, M., Hansen, R.R., Axelsen, J.A., Dupont, Y.L. & Rasmussen,
C. 2021. Vilde bestøvende insekter og virkemidler. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 150 s. - Videnskabelig rapport nr. 427
http://dce2.au.dk/pub/SR427.pdf

Recommended Posts