De er vedtaget. De er finansieret. Fem er påbegyndt, og yderligere 10 er udpeget. Alligevel er der ikke én af de 15 nye naturnationalparker, som har opdateret nyheder på deres hjemmeside i over et år! Regeringen har de facto syltet NNP, skriver Plan Bi i altinget.dk
Det var tæt på en verdensnyhed, da Folketinget i juni 2021 vedtog naturnationalpark-loven.
Selve udlægningen af nationaljord til vild natur, er ikke en revolution.
Men vi har ikke kunnet finde nogle fortilfælde, hvor et land har besluttet at reserverer blomster-maden i naturområder til vilde dyr – og altså derfor har vedtaget, at sætte menneskets flyvende husdyr udenfor hegnet.
Det var et kvantespring for vilde bier!
Men glæden var kort.
Der gik kun lige godt et år fra vedtagelsen, til der blev helt stille omkring naturnationalparkerne.
Ikke én af de 15 parker har opdateret nyheder på deres hjemmeside siden september 2022 – hvilket du ved selvsyn kan konstatere her:
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalparker/
Derfor har vi skrevet dette debatindlæg til altinget.dk:
Ændrer det noget?
Måske ikke.
Men politikerne skal i hvert fald vide, at vi er nogle, der følger med i, hvad de gør – og ikke gør – når det kommer til NATUR OG BIODIVERSITET.
STØT Plan Bi
Hvis du også synes, det er dybt uretfærdigt, at VILDE BIER skal trække det korteste strå allevegne, så meld dig ind i Plan Bi, og støt vores arbejde for de bier, der ikke er penge i: