Kronik om bier og bestøvning – juni 2017
I sidste måned skrev vi en kronik om tilstanden i verden for bier og bestøvning.
Ingen af de landsdækkende aviser valgte at bringe vores kronik – men I skal ikke snydes for den, så her kommer den i fuldstændig uredigeret udgave.
Sur, sur, sur. Vi rammer snart en mur…
I Kina håndbestøver de frugttræer. USA står foran en decideret bestøvningskrise, og i Tyskland viser undersøgelser, at man kan have mistet op mod 80 % af bestøver-massen siden slut 80´erne. BESTØVNING bliver det nye sort, for en tredjedel af al mad i verden bestøves af BIER, og nu er både de vilde bier og honningbierne er i krise.
Af de 100 afgrøder, som udgør 90 % af al mad spist her på kloden, er de 71 afgrøder afhængige af bestøvning fra bier.
Kilde: FN´s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.
Denne kronik handler om bier og bestøvning, men den er ikke et dommedags profeti. Det er heller ikke en lang tirade mod giftproducenter. Det er en simpel og nøgtern konstatering af, hvordan det står til med bestøvningen i verden omkring os, og den er et åbent spørgsmål om, hvor vi vil hen i Danmark.
Bestøvnings-situationen i udlandet
I Kina kravler der folk rundt i pæretræerne med en fjerdusk på en pind. Kineserne håndbestøver frugttræerne, fordi deres vilde bier er væk, og honningbier er for dyre i drift. Om halsen har de et glas med pollen fra en anden sort pæretræ end det, de kravler i. Pæretræer skal krydsbestøves, så man dypper fjerdusken i glasset, og nulrer den rundt i pæretræets blomster, og fører på den måde pollen fra ét pæretræ til blomsterne i et andet pæretræ. En service bier og andre bestøvere har udført siden tidernes oprindelse, men det er en service, som er ved at flyve fra os.
I USA er der også blevet længere og længere mellem de vilde bier det sidste årti, især der hvor amerikanerne har deres store fødevareproduktion. Så de amerikanske frugt-, bær- og mandel-avlere ringede efter nogle honningbier. Biavler-branchen boomede i Staterne – ikke for honningens skyld med for bestøvningens. Men nu er honningbierne i krise. Sidste år døde 44 procent af de professionelle biavleres bi-familier ifølge en stor artikel i New York Times 16. februar i år. Det får selvfølgelig prisen på leje af honningbier til at stige – hvis biavlerne da overhovedet kan skaffe honningbi-familier nok – og det er der noget der tyder på, at de ikke kan i år. Universitetet i Vermont, USA, offentliggjorde i februar et kort, som viser, at der er en decideret bestøvningskrise under opsejling i 139 amerikanske counties. Værst ser det ud i det, man kalder “det amerikanske kornkammer” og i “frugtkurven” Californien, hvor mandler, citrus og vin er hovedafgrøderne. Kilde: Eurekalert, 17. februar 2017.
I Tyskland har det anerkendte Krefeld Entomological Society lavet undersøgelser af insektmassen i forskellige europæiske naturreservater siden 80´erne. De ser hele tiden deres målinger svinge – der er gode og dårlige år, også når man er et insekt. Men i 2013 målte de insektmassen i en naturpark i Tyskland, hvor de ikke havde lavet målinger siden slut 80´erne, og resultatet var alarmerende – der var næsten 80 % mindre insektmasse. -Det kan være statistisk usikkerhed, tænkte man, og gentog undersøgelsen i 2014. Samme resultat. Næsten 80 % mindre insektmasse end for 30 år siden. Og I 2014 foretog man desuden en masse målinger andre steder, hvor man heller ikke havde målt I mange år, og alle prøverne viste samme tendens: Fire ud af fem insekter er forsvundet.
Bestøvnings-situationen i Danmark
Vi ved ikke ret meget om de vilde biers forhold, antal og mængde i Danmark. Vi tror vi har cirka 230 forskellige arter – det er 29 af humlebier og omkring 200 forskellige arter af solitær-bier. (Honningbier er husdyr, så dem tæller vi ikke med her).
Det kan godt være, at danske forhold er meget anderledes end kinesiske og amerikanske, men vi er altså underlagt de samme EU-regler som Tyskland. Vi har ingen skelsættende, seriøs anledning til at tro, at forholdene for vores bier er meget anderledes, end de er for bierne i Tyskland.
Skal vi så være nervøse for, at alle vores vilde bier er ved at forsvinde? Ja, vel skal vi da være nervøse!
Bier og bestøvning handler om alt det, vi går og siger til vores børn:
-Spis det nu. Det er godt for dig!
Det er alt det grønne, al frugten, bærrene, nødderne og frøene.
Men i stedet for at være nervøse var det bedre, om vi alle sammen vendte tænkehatten lidt og begyndte at tænke som en bi: Ville jeg flytte ind her?
Bierne mangler steder at bygge reder og mad hele året. Kan du måske nøjes med at spise i 14 dage om året? Når æbletræerne blomstrer. Eller rapsen!
Bebyggelse fylder omkring 10 % af de danske areal, så det betyder noget, hvis mange tænker bier og bestøvning i egen have.
Men landbrug optager over 60 % af det danske areal. Landmænd er nøglen til at vende udviklingen.
Husdyret HONNINGBI kan ikke redde verden
USA er på vej mod en bestøvningskrise, fordi de fuldstændigt uhæmmet har fragtet honningbier rundt i landet – på lastbiler og i fly.
Hvor hæren af honningbier er rykket frem, er den sidste rest vilde bier forsvundet, og nu er honningbierne i krise.
Honningbier redder ikke vores bestøvning.
- Honningbier kan ikke bestøve alt – de kan for eksempel ikke bestøve tomater.
- Honningbier konkurrerer med de vilde bier om maden, og ifølge norske undersøgelser, så vinder honningbierne over de vilde bier, hvis konkurrencen er hård.
- Der kan være op mod 70.000 honningbier i et enkelt stade. Hvis vi tankeløst overhælder landet med bistader, så forsvinder de vilde bier i store områder – som i USA. Og hvad gør vi så, hvis de kommercielle biavlere ikke kan styre bi-dødeligheden blandt honningbierne?
Landbrug i krise
For de danske landmænd, gartneriejere og frugt- og bæravlere er der store beslutninger lige om hjørnet.
De skal overveje, om de har lyst til at lægge deres fremtid fuldstændigt i vingerne på honningbierne – eller i hænderne på biavlerne.
Og de landmænd, som har gået og tænkt:
-Bestøvning, det er kun noget æble- og jordbæravleren behøver bekymre sig om!
Ja, de kan også godt gå i tænkeboks, for der kommer hele tiden nye ting på listen over “selvbestøvende” afgrøder, som giver meget større/bedre/mere ensartede afgrøder, hvis de bestøves. Det viser sig nemlig, at afgrøder, vi har antaget IKKE behøver bi-bestøvning, fordi det er noget vinden klarer – de giver meget større afkast, hvis der er masser af bestøvning fra bier blandt andet.
Det gælder for eksempel raps.
Men kæmpe rapsmarker giver ikke plads til vilde bier – for hvad skal de leve af, når rapsen ikke blomstrer? Og hvor skal de bo? Og bliver der sprøjtet med noget, de ikke kan tåle?
Rapsavleren har brug for bestøvning – det øger hans afkast. Men kan han få en biavler til at opsætte bistader med honningbier i sine rapsmarker?
Biavleren får ikke erstatning for døde bi-familier. Ingen arbejder for sine blå øjnes skyld.
Hvis danske landmænd ikke tænker sig godt om, så kommer deres fremtid til at ligge i hænderne på biavlerne – i bedste fald. I værste fald må landmændene simpelthen undvære bestøvning.
Lyder det som en god plan? For landmænd? For samfundet? For os?
PLAN Bi
I sidste måned startede en ny organisation i Danmark, som vil have os til at passe bedre på vores cirka 230 arter af vilde bier.
PLAN Bi er navnet og mottoet er: VI BESTØVER DANMARK.
Formålet er to ting.
- At hjælpe danske landmænd med at tiltrække meget mere bestøvning fra de over 30 arter af vilde bier, som er essentielle for vores bestøvning af mad.
- At kæmpe for at bevare vores øvrige cirka 200 arter af vilde bier, fordi de alle er essentielle for mindst én art vild blomst. Mister vi bien, mister vi blomsten, så mister vi andre insekter og andre insektædere og så videre.
PLAN Bi nægter at bruge ret meget tid på, HVIS skyld det er, at bierne er i krise.
Idéen er, at hvis mange yder lidt, lokalt, på samme tid – så virker det.
Og eftersom idéen er hollandsk, og det virker dér – så kan det også virke her. I Holland kan man simpelthen høre, hvor de har startet en lokalafdeling af BeeDeals, som aftalerne kaldes der. Der er mere sum i luften.
PLAN Bi vil bestøve Danmark, én kommune ad gangen, og 20. maj stiftede man PLAN Bi-Frederikssund.
Her vil landmænd, kommunen, vandværkerne og private virksomheder alle byde ind med praktisk bi-hjælp og/eller lidt penge.
Pengene bruges på at holde events, så man også kan få de lokale borgere interesserede i at yde lidt bi-hjælp i haver, sommerhuse og på altanerne.
En PLAN Bi-aftale kører i tre år, så man kan nå at høste resultaterne i form af de gode historier om, hvor mange private, som får flere æbler, jordbær, valnødder, blommer og græskar, og hvordan det går for kommunens deltagende landmænd og bestøvningen i deres marker. Planen er yderligere tre nye PLAN Bi-kommuner i foråret 2018. 10 året efter og så videre.
Bier har fløjet fra blomst til blomst i millioner af år – uden os mennesker. Men vi har aldrig gået rundt her uden bier – har du lyst til at prøve?