Så snart du begynder at kigge på bier, melder lysten sig til at vide, præcis hvad det er for en bi, du har set/fotograferet – det er bare alt andet end let! Vi har nogle forslag til, hvordan du slipper for at køre sur i artsbestemmelse af bier.
Vi har 137 arter af vilde bier i Danmark, som stadig har levedygtige populationer, i følge den seneste rødlistevurdering.
Der er både hunner og hanner af hver art – hos nogle arter ligner hunner og hanner hinanden, andre ligner slet ikke hinanden – og for humlebier er der så også dronninger og arbejdere.
Det betyder, at der faktisk er over 300 forskellige bier at vælge mellem, når du sidder der med én bestemt bi, og gerne vil artsbestemme den!
Det kan være vanvittigt tidskrævende (og frustrerende) at prøve at artsbestemme bier på den måde – og for en nybegynder er det nærmest at sætte sig selv op til en maveplasker, hvis du starter med at ville artsbestemme enhver biart du møder.
Lær nogle stykker at kende først
Vi foreslår, du starter med en helt anden målsætning.
Du kan for eksempel sætte dig for, at i år vil jeg lære 10 arter af vilde bier at kende, eller 20 eller hvor højt du nu vil sætte barren.
Hvis du først kommer på fornavn med nogle af de letgenkendelige arter, så vil du pludselig se en bi, hvor du tænker: “Den ligner da godt nok xxx, som jeg jo kender – og så alligevel ikke helt…”
I den situation findes der nemlig gode redskaber at benytte sig af ude i cyberspace.
Hvad end du søger en art i f.eks. Steven Falk´s Flickr-albums, eller i den danske Naturbasen, så vil der under hver art stå: KAN FORVEKLES MED XXX.
På den måde opnår du en målrettet søgning på en måske 2-3-4 arter – i stedet for at rode hovedløst rundt mellem 3-400 muligheder.
Hvis du først lærer nogle af arterne at kende, og så breder din viden ud derfra, vil du få masser af succes-oplevelser, og kun sjældent være nødt til at give op.
Solitærbier
Om foråret kommer solitærbierne “dryppende”, én art af gangen i starten af året.
Der er dem du ser om foråret – og så ikke igen før til næste forår.
Der er bier, som kun er her midt på sommeren, og nogle, som kommer frem sommer, og så er her til sæsonen slutter.
Hr. og Fru forårsvægbi er f.eks. letgenkendelige – når først du er kommet på fornavn med dem.
De flyver kun om foråret, og på den årstid kan de ikke rigtigt forveksles med andre arter.
Her fouragerer de side om side i det tidlige forår. Hunnen er sort med orange pollen-lår, og hannen er gylden med tydelige, gule markeringer i ansigtet.
(Husk lyd. Forskellige biarter lyder faktisk også forskelligt, når de flyver).
Når du har lært hr. og fru forårsvægbi at kende, så kan du måske finde ud af, hvor de bor?
Hvis du kan det, så er det værd at holde øje netop der. Så kan du måske være heldig at se den bi, som snylter på forårsvægbier (den prøver at komme til at lægge sine æg i en forårsvægbis redegang).
Den hedder plettet sørgebi, og selvom billedet ikke er særligt godt, kan du tydeligt se den har nogle lyse pletter af hår på siden af bagkroppen. De lyse pletter, sammenholdt med tidspunktet på sæsonen, og med det faktum, at den sidder og kigger ind i reder, hvor der kunne være lagt forårsvægbi-æg, hjælper dig med artsbestemmelsen.
Vupti – nu kender du allerede to arter af solitærbier.
Hop på bi-vognen om foråret
I princippet kan du starte med at nørkle bier på enhver tid af året.
Men det er nu nemmest, hvis du stiger ombord om foråret.
Forårets humlebier
Om foråret ved du, at alle de humlebier du ser, er dronninger. For der kommer ikke nogle arbejdere, før dronningen har fået nogle unger på vingerne – og nye dronninger og hanner af humlebier dukker først op i sensommeren.
Det betyder, at der er færrest forskellige humlebier i det tidlige forår = det er nemmere at artsbestemme dem.
Til en start sætter du dig ind i de almindeligste:
Gule striber og hvidlig mås:
Havehumle, lys- eller mørk jordhumle.
Sort med hvid mås og orange ryg: Hushumle.
Sort med orange hale: Stenhumle.
Og så den tricky: AGERHUMLEN.
På Sjælland er agerhumler helt grå og sorte – men på Fyn og i Jylland har de en rødgylden ryg.
Det kan du læse mere om her:
De hulboende solitærbier i bihotellerne
Bihoteller har deres helt egen livscyklus – og i et bihotel har du “styr på tropperne”.
Sagt på en anden måde: Du har et fast sted, hvor de kommer hele tiden, hvilket gør det nemmere for dig at følge hulboende solitærbier end f.eks. jordbier.
Sæsonen for solitærbierne i bihotellet er ikke lige så lang, som f.eks. humlebiernes, og den starter også senere. Men her er det også forskellige bier på forskellige tidspunkter af året.
I slutningen af april/primo maj begynder de første bier at sværme omkring bihotellerne.
Det er hanner af den røde murerbi.
Så er det NU, du lærer hannerne af rød murerbi godt at kende.
Han har et stort, hvidt “overskæg”, og mange hvide hår på brystet. I lyset er hans bagkrop gylden, og så er kæberne ret genkendelige.
Der går et par uger, så kommer hunnerne. De er større, mere behårede på bagkroppen, og så har de selvfølgelig pollenbørster under bugen, så de kan flyve pollen ind i redegangen til madpakker til deres afkom.
Har du et bihotel, du kan kigge ind i – et såkaldt bihotel-observatorie – så får du yderligere hjælp til artsbestemmelsen, fordi du også kan se, hvilke redematerialer, som bierne bygger deres redeceller med.
Den røde murerbi bruger ler. Den blå murerbi bruger tyggede blade som “kit”. Bladskærerbien bruger afklippede stykker af blade. Silkebier, saklebier og maskebier udskiller et cellofanlignende stof fra deres bagkrop, som de “pensler” en redecelle af. Uldbier bruger hår fra hårrede blade osv.
Kom tættere på bierne
Bier kan være virkeligt svære at fotografere!
Især hannerne og snyltebierne, fordi de jo ikke skal samle pollen i blomsterne – altså befinder de sig meget kortere tid i en blomst, end de redebyggende hun-bier.
En effektiv måde at få bedre nærbilleder af bier på, er at fange dem, fotografere dem, og så slippe dem fri igen:
RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT LÆRE BIERNE BEDRE AT KENDE.
Plan Bi arbejder for Danmarks vilde bier.
STØT vores arbejde – Bliv medlem:
