…men vi har noget imod, at 99% af al honningproduktion er lagt an på, at alle andre skal fodre biavlernes husdyr.
“At købe honning hos naboen er som at gå ud og hente frisklagte æg hos mine egne høns i baghaven…”
NEJ, det er det ikke!
Du fodre selv dine høns i baghaven, men der er 99% chance for, at naboen slet ikke har blomster nok til at fodre sine egne honningbier – altså er det alle os andre, der må fodre hans/hendes husdyr.
“Hvordan kan I sige, at der er 99% chance for, at biavleren ikke selv har blomster nok til at fodre sine husdyr?”
Fordi medlemmerne i biavlerforeningen i gennemsnit har ni bistader.
En helt almindelig parcelhushave kan ikke engang fodre honningbierne i ét stade, fordi der er mellem 60 og 80.000 honningbier i hvert stade i højsæsonen.
Hvor meget bi-mad det kræver at fodre så mange bier, kan du læse mere om i artiklen her:
“Jamen, så har I jo også noget mod biavl…”
NEJ. Vi har ikke det fjerneste mod, at folk har et bistade stående i baghaven.
Vi har noget imod, at mere altid vil have mere – og at det folk lukker øjnene for, er, at ni bistader i baghaven IKKE handler om “at ville give naturen en hånd” – det handler om bi-indtægt. Kroner og øre.
Et bistade giver i gennemsnit mellem 35 og 70 kilo honning om året. Mere end rigeligt til at dække en almindelig families honning-trang – og naboens og dem længere henne ad vejens, for den sags skyld.
Så snart du har mere end ét stade, så handler det ikke længere om selvforsyning – så handler det om selv-forgyldning. Du tjener penge på enten at slynge honningen selv og sælge den “ved havelågen”, eller du sælger den til en honningfabrik, et bybi-projekt, eller nogle af de mange “naturpark-koncepter”, som er dukket op de seneste år.
“Jamen, vores husdyr hjælper jo også dig med at få æbler på træerne i din have…“
TAK. Hvis jeg ønsker hjælp fra dine husdyr, så skal jeg nok bede om det.
“Jamen, så får du heller ikke noget honning!”
Fint. Det er ikke sukkerstof, folk mangler nutildags. Og der er INTET, som honning bliver brugt til i køkkenet, hvor du ikke bare kan udskifte honning med en eller anden form for frugtgele eller -sirup. På ostemaden, i teen, til at glaserer med, som smagsgiver i sovsen eller til lige at riste nogle grøntsager af i.
Honning er ikke en livsnødvendig fødevare. Vi dør ikke uden honning, og dets medicinske egenskaber er mere end svært beviselige – og selvom der er skudt millioner af EU- og statsmidler i at undersøge, om “bi-produkter” kan bruges til sårheling og meget andet opfindsomt.
Hvis du udskifter honning i køkkenet med noget, som er FRUGTEN AF BESTØVNINGEN – altså noget der er lavet af bær, frugter eller grøntsager og nødder, så TILFØRER du noget til “naturens madkasse” – i stedet for at suge noget ud af den.
Du planter frugtbuske og -træer osv., så du har noget at lave gele og sirup af – altså TILFØRER du pollen og nektar til økosystemet.
Du dropper honningen – altså holder du op med at trække nektar og pollen UD af økosystemet.
Det er da win-win og et rigtigt Kinderæg.