Danmark sidder helt bagerst i bussen, når det kommer til at passe på vores hjemlige biodiversitet. 100% af vores skove er i dårlig tilstand og kun 5-6% af vores natur er i god tilstand, siger topforsker.
Danskerne har glemt, hvordan en rigtig skov ser ud med væltede træer og masser af dyreliv.
Derfor går vi rundt og tror, at Danmark er i “den grønne føretrøje”.
Det mener Carsten Rahbek, som er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet.
”Den danske selvforståelse om, at vi er førende, holder ikke. Vi sidder bagerst i bussen, når det kommer til natur. I Danmark er 100 procent af vores skove i dårlig tilstand, mens det er 25 procent for resten af EU. Og vi ligger sammen med Belgien helt i bund med kun 5-6 procent af vores natur i god tilstand,” siger Carsten Rahbek.
Du kan læse hele artiklen HER:
Vi snyder på vægten
Ikke nok med, at vi bilder os selv og hinanden ind, at vi er ihh så “grønne” i Danmark.
Vi bilder også de andre EU-lande en historie på ærmet, når vi indberetter, hvor meget areal vi har afsat til dansk natur.
Derfor skal Miljøministeren onsdag d. 10. februar kl. 13 forklare overfor Folketingets Miljøudvalg, hvorfor “vi snyder på vægten”, når vi skal indberette til EU, hvor stor en andel af Danmarks areal, vi har udpeget til beskyttet natur.
DU KAN FØLGE MØDET I FOLKETINGET DIREKTE HER: