Voldsom stigning i antallet af honningbier i Danmark

Fra 120.000 bistader i 2018 til 152.000 i 2019. Aarhus Universitet har nu opgjort antallet af bistader for 2019.

Danmark har egentlig pligt til at føre et register over, præcis hvor mange bistader vi har, og hvor de står.
Det kræver EU nemlig af os, for at biavlerne kan få udbetalt EU-støtte til deres “biavls-program”. Det har EU faktisk krævet siden 2003, men på trods af at vi IKKE opfylder kravene, har vi fået tilskud alle årene.

Da vi ikke har det krævede register i Danmark, er det Aarhus Universitet, som er blevet sat til at opgøre et cirka-tal hver år, som kan indrapporteres til EU.

Vi har søgt aktindsigt for at få at vide, hvilke tal Danmark har indrapporteret til EU:

I forrige måned kom så opgørelsen for antal bistader i 2019:

Baseret på kortanalysen vurderer vi at der er 152.755 bifamilier i Danmark, skriver universitet.

Aarhus Universitet vurderer dog, at tallet kan være så højt som 192.000 bistader.

Men selvom vi tager det konservative estimat på 152.000, så er det noget af en stigning, for i 2018 opgjorde AU antallet af bistader i Danmark til at være 120.000.

Herunder kan du se, hvilke tal der er indrapporteret til EU siden det blev et krav, at de enkelte medlemslande skulle føre et nationalt register over antal bistader i 2003:

Til sammenligning påstår biavlerforeningen, at vi “kun” har 100.000 bistader:

Du kan læse hele AU´s opgørelse over antal bistader for 2019 HER:

https://pure.au.dk/portal/files/181620089/_rlig_opg_relse_bier_indvintring_13032020.pdf