Sådan får du bier i hotellet

Hvad end du gerne vil have bestøvning, eller du gerne vil underholdes – så er vilde bier fantastiske.


Inviter vilde bier på hotel og få et unikt indblik i de små, flyvende væseners fantastiske liv – samtidig hjælper du nogle af vores vilde bi-arter, ved at give dem steder at formere sig. Vi lover: Det er langt bedre end pausefisk at kigge på bier!

Hvis du vil HELT tæt på, har vi konstrueret et “bi-hotel-observatorium”, du kan kigge ind i:
BI-HOTEL-OBSERVATORIE. Følg solitærbiers livscyklus – helt tæt på.

Men også i et “almindeligt” bi-hotel er der MASSER at kigge på 🙂

Der er ikke noget “rigtigt” og “forkert” bi-hotel. De kan se ud på mange forskellige måder, men der er nogle grundregler, som skal opfyldes, hvis der skal flytte bier ind!
Desværre har diverse detailkæder solgt billige bi-hoteller en masse denne sommer – og vi har desværre ikke set et eneste af dem, som virker. Det vil sige, de fungerer garanteret godt som INSEKT-HOTELLER, men BI-HOTELLER er det ikke!

De her bi-hoteller er fra Netto. Hvorfor de ikke virker for bier er simpelt: Rederørene er simpelthen for korte.

 

 

 

REDERØR SKAL VÆRE CA. 15 CM. LANGE.

For at forklare hvorfor, så bliver vi nødt til at fortælle lidt om, hvordan vilde bier formerer sig.

De bier, som du kan få til at flytte ind i et bi-hotel, er de såkaldt “hulboende” solitær-bier.
Her er hver hun-bi sin egen dronning.
Det vil sige, hun bliver befrugtet af en han, og så går hun i gang med at bygge sine redegange.
Hun bygger en redecelle specielt til hvert æg – bladskærer bier bruger blade til at bygge med, murerbier bruger ler – atter andre bi-arter bruger helt andre byggematerialer.

Først bygger hun-bien en halv redecelle.

Så henter hun pollen, og blander det med lidt nektar til en “madpakke” – det kaldes “bi-brød”.

En bladskærerbi på vej ind i sin redegang med et stort stykke af et blad. Så er den lille bi-ingeniør i gang.

Herefter lægger hun et æg, lukker cellen og starter på den næste redecelle.

Det helt fantastiske er, at hun selv styrer, om æggene skal blive til han-bier eller hun-bier.

De inderste æg bliver til hun bier.
De yderste til han-bier.

Hun lægger måske en 6-7 hun-æg inderst og så 3-4 han-æg yderst i redegangen.
På den måde klækker han-bierne først, og så flyver de rundt og er klar til, at hun-bierne klækkes, så de kan blive bestøvet i en fart ♥ Hos visse biarter graver hannen ligefrem hunnerne ud i bar iver 🙂

Hvis rørene er for korte, så er der ikke plads til en passende mængde hun-bier, og så vælger bierne dine rederør fra.

PLAN BI-FAKTA: En solitær-bi kan nå at fylde måske 3-4 rederør i sin levetid.

VARIER DIAMETEREN

Over halvdelen af vores vilde bier er jordbier – de flytter ikke på hotel.

LÆS HVAD JORDBIER GERNE VIL HAVE I ARTIKLEN: FUGTFRI BOLIGER TIL JORDBIER

Det gør derimod de arter, som kaldes for “hulboende” – at indlysende årsager 🙂

Der er flest “aftagere” til redegange med 6-8 millimeter store huller.
DET ER DEM DU SKAL GÅ EFTER, HVIS DU LAVER BI-HOTEL FOR BESTØVNINGENS SKYLD.

Men blander du forskellige størrelser rør, så er der større chance for, at du får flere forskellige bier at kigge på.

PLAN BI-FAKTA:

Vi tror, vi har 238 arter af bier i Danmark pt.
En art er husdyret honningbi.
25 arter er humlebier.
De resterende arter er solitærbier.

 

REDERØR SKAL HAVE “ENDEVÆG”

Enkelte bi-arter kan nå to generationer på en sæson, man langt de fleste solitær-bier parer sig, bygger redegange og dør, og så går der næsten et helt år, før der kommer en ny bi på vingerne.

I den tid skal æggene gerne have lov at ligge i fred og udvikle sig fra æg til larve til puppe for at ende som en bi.

En keglebi, som er en snylter, der gerne vil have muligheden for at stikke lægge-brodden ind i en anden bis redecelle og lægge sit æg der. Lykkes det, vil keglebiens æg klækkes til larve først, hvorefter den tilintetgør det oprindelige æg og lever af værtens madpakke.

Men bier har mange fjender.
Der er snyltebier, som gerne vil stikke deres rederør ind i en anden bis redeceller, for at lægge sit eget æg der. Og der er ørentviste og mange andre kødædere, som gerne vil ind og have et nemt fanget bytte.
Derfor går bierne efter redegange, som har en naturlig endevæg – så der ikke kommer fjender ind ad bagvejen.

Vores egne forsøg har indtil videre vist, at bambusrør er gode, og fra Amerika har vi fundet ud af, at de “over there” høster stænglerne af den ellers meget hadede Japansk pileurt, og bruger dem til bi-hoteller. Det kan du se en Youtube-video om HER
Både bambus og Japansk pileurt har “knæ” på stænglerne, så tricket er, at klippe eller save dem over lige under et knæ – på den måde får alle dine rederør endevæg.

Når du har klippet eller skåret dine rederør til bi-hotellet, så skal du kigge lidt på indgangen til redegangene.
Der må ikke være skarpe kanter i “entreen”, for så kan bierne rive deres vinger itu. Måske skal de lige have en gang sandpapir? -Altså rederørene.

Her kan du se en bladskærerbi, som begynder klargøringen til en ny redegang – først skal der lige gøres rent 🙂 Klik på billedet for video.

 

PLACERING AF ET BI-HOTEL

Bier kører på solenergi!
Det er temperaturen, som bestemmer, hvornår nye bier klækkes og kommer på vingerne.
Og alle solitærbierne slås med risikoen for, at der kan gå svamp eller råd i redegangen – de små flittige hunner er jo åbenbart klare over, at ynglen skal ligge der længe, så de søger ET TØRT STED med god ventilation.

Derfor vælger bierne redesteder, hvor “entreen” vender mod SYDØST, SYD eller SYDVEST. Der skal altså helst komme sol direkte ind på redegangenes åbninger.

PLAN Bi´s lille bi-hotel-forsøg, med forskellige slags redegange i forskellige materialer.

De hulboende bier bryder sig ikke om at “bygge” tæt på jorden.

Tommelfingerregel: PLACER DIT BIHOTEL MINDST EN METER OVER JORDEN.

“Et tørt sted” betyder: Under udhænget, under halvtag eller i tørvejr under et stort træ.

Alternativt kan du sørge for, at der er “udhæng” på selve bihotellet – som du kan se på billedet her, så ligger alle åbningerne i tørvejr – selv for en gang slagregn.

 

PLAN Bi-FAKTA: Et bi-hotel skal helst enten stå fast eller være skruet fast på noget, for enkelte bi-arter lægger æg, som ikke kan tåle at blive svinget eller modtage stød. Der er bier, som laver “bi-brød” som en lille pude, hvorpå de lægger ægget. Falder ægget ned af puden, så dør den larve, som på et tidspunkt kommer ud. Den kan simpelthen ikke finde ud af, at kravle hen til maden igen.

ALT KAN BRUGES

Et bi-hotel behøver ikke være en dyr investering.

Alt kan sådan set bruges, hvis bare du overholder de ovennævnte tommelfingerregler.

“Blokkene” i vores lille forsøg er købt i Amerika – men der er bare dårlig CO2-økonomi i at sende træ fra den anden side af jordkloden, så vi leder med lys og lygte efter en bæredygtig, men også betalelig, løsning.

Det kommer vi tilbage til, så snart vi har fundet en god leverandør.

På billedet her er der indstukket sammenrullet A4-papir i hvert rør. Det kan du for eksempel gøre, hvis du ikke kan finde rør med endevæg.
Så ruller du papiret. Stikker det ind gennem røret, og bukker “enden” om, så du på den måde laver en kunstig endevæg.

Og for at bevise, lige præcis hvor fascinerende det er at kigge på bier, så prøve lige at se den lille dans, som bladskærerbien Willma opførte tidligere på året i vores bi-hotel.
Hun fejrede afslutningen på sin første redegang 🙂 Klik på billedet for video.

Vil du vide meget mere, så er her en artikel (på engelsk), som går rigtigt i dybden: HER

Og inden du nu når at tænke – bier de STIKKER JO… så læs lige vores artikel om, hvorfor der ingen grund er til at være bange for bier:

Skal du være bange for bier?