I forbindelse med Verdensmåls-Ugen holder vi åbent i Bi-Haven FREDAG d. 28. april fra 14-18.00.
KIG FORBI – KIG PÅ BIER – LAV ET BIHOTEL
ADRESSEN ER: TØRSLEVVEJ 34 A, 3630 JÆGRSPRIS.
Kig på bi-biodiversiteten
Et blik ind i biernes verden er altid et øjebliksbillede.
Det, der sker i bi-haven lige nu, er, at der er masser af humlebi-dronninger, som flyver rundt og leder efter et sted at starte deres bo op. (Vi tror faktisk, at en agerhumledronning i disse dage er ved at starte et bo op i bi-haven).
De første af solitærbierne er begyndt at flyve, og vi har netop set årets første røde murerbi, hvilket er lig med, at bi-sæsonen i bihotellerne netop er skudt i gang. JuBiiiii.
Bierne og verdensmålene
Det, vi kan sige om FN´s 17 Verdensmål, er, at det faktisk går fremad på samtlige mål – på nær nr. 14 og 15, som er hhv Livet i Havet og Livet på Land – altså de verdensmål, der handler om BIODIVERSITET.
Bierne skranter!
I Danmark har vi mistet 20 arter af vilde bier – alene på de seneste 50 år:
Og på verdensplan taler vi om TUSINDEVIS AF BIARTER, der er forsvundet:
https://www.smithsonianmag.com/smart-news/thousands-wild-bee-species-havent-been-seen-1990-180976901
I Plan Bi prøver vi at trække den anden vej.
Vi prøver at vise, hvor stor en forskel det gør for bier og biodiversitet, hvis vi mennesker ændrer bare et lille stykke med græs til et blomsterparadis.
HVORFOR?
Fordi bierne er vigtige for bestøvningen af alle vores sundeste madvarer.
OG FORDI ALLE FØDEKÆDERNE STÅR PÅ ET FUNDAMENT AF NETOP INSEKTER!
75% af insektmassen er forsvundet på under 30 år.
FÆRRE INSEKTER = MINDRE MAD TIL FIRBEN, FRØER, FUGLE OG FISK.
FLERE INSEKTER = FLERE FIRBEN, FRØER, FUGLE OG FISK.
Dét er ikke raketvidenskab – det er simpel logik.
Så kig forbi og se, hvordan et fokus på vilde bier giver bedre forhold for SÅ MANGE ANDRE.