Aarhus Universitet skal udvikle et værktøj, som kan blåstemple honning fra naturområder som “bæredygtigt”

Biavl er kun bæredygtigt, hvis biavleren selv fodrer sine husdyr. Så kort kan det siges. Alligevel skal AU nu udvikle en app, så honning produceret i naturområder kan stemples som “bæredygtigt”.

EU har skudt 45 millioner i et biavlerprojekt, som hedder “Better-B”:

BETTER-B´s FORMÅL
Som de selv skriver det: “…to improve the resilience of beekeeping to abiotic stresses such as climate change, habitat loss and hazardous chemicals”:

Det handler altså om at udvikle biavl, biavlererhvervet, og det “økonomisk bæredygtige” i biavl.

6 mill til Aarhus Universitet

Over de næste fire år tilgår der 6 millioner kroner til Aarhus Universitet fra Better-B.
For dem skal AU udvikle et såkaldt værktøj, som kan måle, “hvor det er bedst for naturen at have biavl”.
Igen helt kort: Der er ingen steder i naturen, hvor det er bedst for naturen, at vi mennesker kommer rendende med vores husdyr!

Fra AU´s pressemeddelelse:

Leder af projekt “Better-B” på AU, Professor Christopher John Topping.

Bæredygtig biavl

Her må du forstå, at når biavlere taler om “bæredygtig biavl”, så handler det om økonomisk bæredygtighed for biavleren.
Ikke om, bæredygtig biavl i forhold til natur og biodiversitet!

Formålet er altså ikke, at udpege områder, hvor der ikke skal være biavl – men at udpege områder, hvor biavl kan kaldes “bæredygtigt”. Og alle andre steder vil biavl så foregå “på bekostning af bi-biodiversiteten.

Biavl i naturområder er ikke, og kan ALDRIG blive, “bæredygtigt” i biologisk sammenhæng!
Biavl i natur hiver udelukkende energi (pollen og nektar) UD af naturen – der tilføres intet!

Jamen, de kunne jo komme frem til områder, hvor der ikke skal være biavl…?

Tja.
1) Follow the money:
Dette studie er bestilt, købt og betalt af biavlere, så hvor stor er sandsynligheden for, at resultatet bliver, at biavl kan være et problem nogen som helst steder?
2) Follow the people:
Hvem skal udføre studiet?
Eller i dette tilfælde især: Hvem skal IKKE være med til at undersøge, hvor man kan kalde biavl i natur for “bæredygtigt”?

Her kan du se, hvem der er inde i varmen:
https://projects.au.dk/sess/team-and-partners

Det vi kan konstatere i Plan Bi er, at der er IKKE ÉN med af de danske forskere, som har været ude i medierne, og tale om fødekonkurrence, og om at der ikke bør være honningbier i samtlige vores naturområder.
Så hvem mangler: Rasmus Ejrnæs, Beate Strandberg, Carsten Rahbek og Jonas Geldmann blandt andet.
Eller i det hele taget alle, som står bag blandt andet disse artikler:

https://www.altinget.dk/artikel/forskere-kommerciel-biavl-i-beskyttet-natur-oedelaegger-biodiversiteten

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/topforskere-her-er-fakta-i-debatten-om-bier

Der deltager ikke én forsker, som beviseligt er på vilde biers side!

Øko-vinklen

Biavl er jo i bund og grund landbrugsproduktion.
Så her kan du se, hvordan nyheden om det nye biavler-studie på Aarhus Universitet bliver modtaget hos Økologisk Landsforening.

Her kan du ved selvsyn læse, hvor synd det er for den økologiske biavler, at han ikke længere må have sine husdyr i den kommende Naturnationalpark Stråsø – og hvad han har gjort ved det:
https://okonu.dk/mark-og-stald/ny-forskning-er-der-plads-til-baade-avlede-og-vilde-bier

Forhåbentlig kan alle nu forstå, hvorfor en HONNINGBI-FRI BUFFERZONE omkring de kommende naturnationalparker er en bydende nødvendighed!

Samme økologiske biavler truede i øvrigt med, at “nu ville han gå konkurs”, da beslutningen om Naturnationalpark Stråsø blev taget.
Det skrev vi denne artikel om:

Alle danske naturområder udpeget til øko-biavl

Danmark er så gennem-landbrugficeret, at det er en umulighed at producerer dansk, øko-honning i landbrugsland!
Der er simpelthen ikke nok sammenhængende, økologisk landbrug til, at man kan sætte bistader op og garantere, at honningbierne ikke henter nektar i sprøjtede blomster.

Hvad gør man så?

Man udpeger da bare alle vores naturområder til øko-biavl.

Hvis du åbner dette interaktive kort, og går ind under “Arealer godkendt til økologisk biavl”, så kan du zoome ud og ind og se, hvordan SAMTLIGE danske naturområder er udpeget til ØKO-BIAVL, altså opsætning af honningbi-stader.
Det kan selvfølgelig ikke andet end lægge ekstra pres på vilde bier!

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i.