ABC for bier

 In Fakta om bier, Nyheder

Lær at forstå det grundlæggende af "det der med bier" på fem minutter.

Gennem tiden har vi registreret 292 forskellige arter af bier i Danmark.
De kan deles ind i forskellige grupper på mange måder, men overordnet set kan man sige, at vi har fire forskellige "slags" bier i Danmark:
Humlebier, honningbier, solitærbier og snyltebier.
Her følger en overordnet gennemgang at disse forskellige bier:

Humlebier

Vi har haft 29 arter af humlebier i Danmark.
Fire arter er uddøde, så i dag regner vi med, at vi har 25 forskellige arter af humlebier.

Humlebier er sociale bier, hvilket vil sige, at de har en dronning, der sørger for æglægningen, der er hanner, og så er der sterile hunner - der fungerer som arbejderbier, som hjælper kolonien med at opfostre afkommet.

Humlebier laver deres bo enten i jorden eller i hulrum over jorden.
Deres kolonier er et-årige. Hvert forår starter en befrugtet hun et nyt bo op, og helt alene får hun første kuld af arbejderbier på vingerne.
Senere på sæsonen kommer der hanner og nye dronninger, hvorefter boet går i opløsning.
Kun de befrugtede dronninger overvintrer.

Humlebi kolonier kan variere i størrelsen, men et bo med 4-500 humlebier er virkeligt stort.

Honningbier

Honningbien er kun én art af alle vores mange bier.
Engang havde vi vilde honningbier i Danmark, som byggede deres bo i hule træer.
Men da der kom varroamider til landet med importerede honningbier, spredte disse stademider sig til de vilde honningbier, og det tog livet af vores sidste, vilde honningbier - det var engang i 1980erne.

I dag er alle honningbier i Danmark husdyr.
De bor hos nogle mennesker, som holder dem i bistader.

Honningbier er sociale som humlebierne - der er en dronning, arbejdere og hanner.
Der er mellem 60 og 80.000 honningbier i hvert stade i højsæsonen, mens der om vinteren er ca. 5.000 bier, som overvintrer til året efter.
Om foråret kan en honningbi-dronning lægge op til 2.000 æg - om dagen.

Honningbier holdes i bistader af deres mennesker.

Solitærbier

Enlige bier - eller solitærbier - hedder sådan, fordi de ikke er sociale.
Man kan sige, at hver hun er sin egen dronning.

Som altid i naturen er der varianter. Det vil sige, at enkelte solitærbi-arter kan finde på at hjælpe hinanden - der er enkelte eksempler på arter, som har et fåtal af arbejdere, men i det store hele klarer en solitærbi sig selv.

Når hunnen kommer på vingerne, bliver hun befrugtet af en han, og så står hun selv for redebyggeri og æglægningen. Det foregår enten i jorden eller i hulrum over jorden - det være sig i aflagte bille-huller eller hule grene.
Hunbien sørger for en madpakke til hvert enkelt æg, som består af pollen blandet med lidt nektar.

Langt de fleste solitærbier "lever" cirka et år - men kun de sidste 4-6 uger foregår på vingerne som bi.
Resten af tiden er de henholdsvis æg, larve og puppe.

Enkelte bi-arter når at få to generationer på vingerne på én sæson, men for langt de fleste går der næsten et år, fra æg bliver lagt, til der kommer en bi ud at flyve.

I et bihotel-observatorie kan du følge biernes forvandling - det der hedder metamorfose - fra æg til larve til puppe til bi.
Du kan se ægget blive lagt og få sin madpakke, du kan se larven spise sin madpakke og forpuppe sig. Året efter kan du se bierne "blive født".

Et kig ind i et bihotel-observatorium, hvor der ligger pupper af forskellige arter af bier.

Snyltebier

Den fjerde "slags" bier vi har, er sådan en slags "cross-over".
Det er snyltebier, der, som ordet antyder, snylter på andre biarter.
Der er både snylte-humlebier og snylte-solitærbier.

Snyltebier - eller "gøge-bier" som englænderne kalder dem - er bier, som ikke bygger deres egne redder, og som ikke selv samler pollen ind til madpakker til deres æg.

SNYLTE-SOLITÆRBIERNE sidder på lur ved de almindelige solitærbiers redder. Når hun-solitærbien er ude at samle føde eller byggematerialer, så kravler snyltebien ind i redegangen og lægger et af sine egne æg i en af solitærbiens redeceller.

Når æggene klækkes, tager snyltebi-larven livet af sin vært, og spiser dens madpakke. Året efter kommer der en snyltebi ud af reden, i stedet for en bi af den oprindelige biart.

Snyltebierne er knyttet enten til en helt specifik art af værtsbi - eller til flere biarter i samme familie.

En keglebi sidder på lur for at komme til at lægge et æg i en bladskærebis redegang.

SNYLTE-HUMLERNE er er de rene kampmaskiner - store, lange, kraftige, og tit mere hårløse end deres redebyggende værter.

En snyltehumle-dronning vil lede efter et bo af en bestemt art af humlebi om foråret.
Kommer hun ind i humlebi-boet, så vil hun forsøge at slå den oprindelige dronning ihjel. Hvis det lykkes, så vil snyltehumlen lægge sine egne æg, og de oprindelige humlebi-arbejdere vil så hjælpe hende med at fodre og passe dem.

De bier der kommer ud af dette arbejde, vil udelukkende være dronninger og hanner af snyltehumlearten.

Det kan være meget svært at genkende en snyltehumle fra en almindelig humlebi, men de er store som en dronning, og de har ingen pollenbørster på lårene, fordi de ikke samler pollen selv.

En stensnyltehumle som snylter på den almindelige humlebiart, stenhumle.
Recommended Posts