Biavlere klipper vingerne af deres honningbi-dronninger

For at forhindre honningbierne i at sværme – altså stikke af fra deres biavler – klipper biavlere vingerne af dronningerne om foråret.

Landbrugsstyrelsen har sendt en ny vejledning på gaden for økologisk jordbrugsproduktion.
Den omhandler også regler for produktion af økologisk honning.
I den kan du læse, at såkaldt økologiske biavlere IKKE må klippe vingerne af deres honningbi-dronninger:
https://lbst.dk/Media/638727078841221117/Vejledning%20om%20%C3%B8kologisk%20jordbrugsproduktion%202025.pdf

Det betyder altså, at konventionelle biavlere gerne må klippe vingerne af bi-dronningerne!

Og ganske rigtigt – når du søger online på afklipning af vinger på honningbier, så finder du blandt andet denne video, som viser, hvordan det gøres:

I Plan Bi vidste vi ikke, at det er normalt, at biavlere på denne måde skamferer deres honningbier.
Måske vidste du det heller ikke – men det gør du så nu.

Hvis det får dig til at tænke, at så skal du bare købe økologisk honning, for at undgå denne groteske praksis, så tænk dig lige om en ekstra gang, fordi:

  • Hvem kontrollerer, at økologiske biavlere IKKE klipper vingerne af bierne? Ingen!
  • I Danmark kan økologisk honning udelukkende produceres i naturområder – for resten af vores areal er så gennemsprøjtet, at det er umuligt at producere øko-honning andre steder.

Men vores naturområder burde være reserveret til naturens dyr!

Det kan jo ikke være rigtigt, at vilde bier ikke har nogen som helst områder i Danmark, hvor de IKKE skal slås med menneskers husdyr om føden:

STØT PLAN BI´S ARBEJDE FOR DANMARKS VILDE BIER

EU og staten poster millioner i biavl – men ikke én krone i bevarelsen af vilde bier.
Plan Bi arbejder ikke kun for at få flere gode bi-blomster i danske haver, parker, og langs vejene – vi arbejder også for en regulering af biavl, så vores husdyr ikke skal gøre yderligere skade på vores allerede skrantende bi-biodiversitet.

Meld dig ind:

LET´S BEE BETTER