Aarhus Universitet har to afdelinger, og de er langt fra enige, når emnet er fødekonkurrence mellem honningbier og vilde bier. Det handler selvfølgelig om penge.
Opsummeret siger AGRO-afdelingen på Aarhus Universitet: “Fødekonkurrence fra honningbier er kun et problem for vilde bier, enkelte steder, i særlige tilfælde, og under helt særlige forhold. Ellers er det slet ikke noget problem for vilde bier, at mennesker sætter milliarder af honningbier op i vores naturområder”.
Dét kan du læse i et notat fra DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i Foulum) i april 2018. Et notat som Landbrugsstyrelsen har bestilt hos Aahus Universitet:
https://pure.au.dk/ws/files/126036326/Besvarelse_vedr_debat_om_honningbier_og_vilde_bier.pdf
Problemet med den blåstempling af biavl er selvfølgelig, at der sidder forskere på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), som i januar samme år har udsendt et notat, som kort fortalt siger, at “fødekonkurrence er et grundvilkår i naturen – noget der altid er der – og at vi derfor bør begrænse opsætningen af honningbier i sårbar natur, samt i områder hvor der er sjældne og truede vilde bier”:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Honningbiers_effekt_paa_vilde_bier.pdf
Foto fra AU´s hjemmeisde.
To tunger
Sådan kommer Aarhus Universitet til at tale med to tunger.
Disse notater kommer næsten samtidigt, men med modsatrettede konklusioner, og det kan ikke andet end forvirre folk – hvilket selvfølgelig også er meningen.
Det mudrer vandene, og gør organisationer som Plan Bi´s arbejde endnu sværere. For hver gang vi pointerer, at det skidt for vilde bier, hvis vi sætter honningbier her og der og allevegne, især i sårbar natur – så sidder der biavlere og siger: “Det er noget vås. Se selv her, fagkundskaben på AU siger, at fødekonkurrence ikke er et problem for vilde bier….”, og så deler de notatet fra DCA.
Så skal vi til at forklare, at der er to afdelinger på AU – og at den ene afdeling altså arbejder for BIAVLERERHVERVET, men det er i den anden afdeling, de uafhængige biodiversitetsforskere sidder…
Og så bliver det mudret, og 90% af læserne er står af. De gider da ikke sidde og læse to notater på hver flere sider i akademisk kancellisprog!
Og dette er jo ikke en enlig svale.
Igen og igen sætter det Aarhus Universitets troværdighed under pres, at man har to afdelinger, som ikke arbejder for de samme bier.
Men det er det kun de danskere, der orker at sætte sig ind i “det med småt”, der gennemskuer.
Det burde dog hjælpe på forståelsen, når biavlere ligefrem kræver, at forskning fra biodiversitetsforskerne på DCE bliver trukket tilbage:
Det siger DCA selv…
Biavlerne påstår, at Plan Bi kører en “hetz” mod biavl, når vi pointerer, at hvis du vil bruge fakta om fødekonkurrence fra Aarhus Universitet, så er du nødt til først at se på, hvilken afdeling af AU, dine “fakta” kommer fra.
Du får bare ikke samme svar om fødekonkurrencens konsekvenser for vilde bier, hvis du spørger en biodiversitetsforsker og en, der forsker i honningbier!
Men det behøver du ikke tage vores ord for.
LÆS SELV HER, HVORDAN DCA SELV BESKRIVER DERES EGEN ROLLE
Dette er DCA´s anbefaling til det internationale biavlerforbund på, hvorfor biavlerne skal vælge at lægge deres årlige verdenskongres i København.
Når DCA henvender sig til den danske offentlighed, så lægger de deres arbejde ud som “fri forskning”.
Men når formålet er, at fortælle biavlere i hele verden, hvor gode DCA er til at arbejde for biavlererhvervet, så kommer svesken på disken.
Her kan du læse, at det er DCA´s hovedopgave at sikre danske honningbiers sundhed.
Du kan læse, hvordan biavl i 2007 blev lagt ind under Aarhus Universitet – og hvem der betaler for hele herligheden.
Ligesom du kan læse, at DCA´s hovedformål er, at sikre at dansk biavl er bærdygtigt set fra biavlersynspunkt – altså økonomisk set.
Tag det ikke fra os. Få det direkte fra hestens mund:
https://planbi.dk/dca-anbefaler-koebenhavn-som-vaert-for-apimondia-2025/
Det handler selvfølgelig om penge…
Mens det er staten, der betaler for forskningen i DCE, så er DCA afhængig af selv at kunne genererer indtægter – blandt andet fra landbrugserhvervene.
Her kan du se, hvor stor en del af biavls-midlerne fra det seneste biavlsprogram, der gik direkte til forskning på DCA – det er over halvdelen af midlerne!
