EN LANG NÆSE. Dét er hvad alle, der kærer sig om bi-biodiversitet har fået idag. Vi skulle have fået et register, med offentlig adgang, hvor alle biavlere har pligt til at registrere hvor mange honningbier de holder – og hvor, så vi alle kunne se, f.eks. hvor mange honningbier der er i vores naturområder. Men registret eksisterer simpelthen ikke!
For to uger siden søgte PLAN Bi aktinsigt: Hvad er status på det offentlige register over honningbier, som skal køre fra den 21. april, ville vi vide.
Vi blev henvist til referatet fra seneste møde i Binævnet, hvor der står følgende:
“Landbrugsstyrelsen gentog, hvad der blev oplyst på seneste møde i nævnet. Der kommer obligatorisk krav til alle biavlere om at registrere sig og sine bier i et offentligt tilgængeligt register fra den 21. april 2021, når EU’s nye dyresundhedslov træder i kraft. Centralt BigårdsRegister (CBR) vil fortsat være funktionelt, når kravet bliver gældende om registrering i
forhold til dyresundhedsloven og vil samtidig fungere som registrering som
fødevarevirksomhed. Der vil blive kommunikeret ud om det obligatoriske krav på styrelsens hjemmeside og faglig nyhed op imod den 21. april.“
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressourcer/Biavl/10-03-2021_Referat_Binaevn_-_Godkendt.pdf
Total tavshed
I går rykkede vi: Hvor er den kommunikation I har lovet optil offentliggørelsen af dette, nye register?
Vi fik intet svar.
I dag udsender Landbrugsstyrelsen så denne pressemeddelelse:
Men registret eksisterer ikke
Vi er ligeglade med, at man påstår, at registret skal sikre “sunde honningbier”
MEN DER ER INTET LINK TIL REGISTRET I PRESSEMEDDELELSEN!
Så vi ringer til den opgivne pressekontakt: Hvor er linket til det nye, offentlige register?
…men bliver sendt tilbage til mail-strengen med Miljø- og Fødevareministeriet.
Efter endnu en mail med det samme spørgsmål: Hvor er registret?, får vi tilsendt dette link:
DET CENTRALE BIGÅRDSREGISTER har eksisteret siden 2011.
Det er FRIVILLIGT for biavlere at registrere sig her.
Det er IKKE OFFENTLIGT:
At ændre et frivilligt register til lovpligtigt register gør det IKKE til et offentligt register!
Alle de andre EU-lande har haft offentlige bi-registre siden 2003
Siden 2003 har EU krævet, at man har et offentligt, lovpligtigt register over placering og antal af bistader.
Det er EU´s krav for at udbetale støtte til de nationale biavls-programmer.
Siden 2003 har Danmark altså fået støtte til det nationale biavlsprogram, UDEN af have det krævede, offentlige honningbi-register.
Men NU skulle det være: 21. april 2021.
Men nej…
DET ER SIMPELTHEN EN SKANDALE!
LÆS MERE HER OM, HVORFOR DER ER BRUG FOR ET OFFENTLIGT REGISTER OVER HONNINGBIER I DANMARK: