En ekspertgruppe har gennemgået de erhvervsstøtteordninger, som staten bidrager til, og konklusionen er, at statsstøtten til det nationale biavlsprogram bør saneres væk inden 2030.
Plan Bi har tidligere beskrevet, hvordan EU- og statstilskuddet til biavl steg med over 70% fra 2022-23 – hvilket vi synes, er den helt forkerte vej at gå fordi:
Endnu flere honningbier = endnu mindre mad til vilde bier.
Og nu lader det endelig til, at nogen har lyttet.
I februar 2024 udsendte et ekspertudvalg denne rapport:
I rapporten anbefaler eksperterne, at statsstøtten til det nationale biavlsprogram halveres i 2025, og helt bortfalder når vi når til 2030.
Det kan vi kun bifalde!
Det ER ikke honningbierne, der er truet af udryddelse – det er de vilde bier – og dem hjælper vi ikke ved at opsætte endnu flere bistader – tværtimod.
CITAT:
“Overordnet er projektstøtte til udvikling af biavlen rettet mod at øge aktiviteten i landbrugssektoren,
specifikt biavlsproduktion og -aktiviteter og er således selektiv i forhold til typen af produktion, der kan
støttes under ordningen. Det kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, hvis biavl er forbundet
med positive eksternaliteter, som bedst opnås ved at støtte biavleres aktiviteter i bred forstand. En
positiv eksternalitet forbundet med biavl kan være bestøvning af afgrøder og dermed fremme af landbrugsproduktion.
Det er imidlertid ikke entydigt, at ordningens instrument – branchestøtte til biavl – samlet set er den
mest effektive måde at realisere de afledte gevinster, bier generelt er forbundet med. Ifølge Miljøstyrelsen kan honningbier under visse omstændigheder have en negativ effekt på vilde biers bestande.
Ordningen giver mulighed for at støtte programmer for forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter,
der kan bidrage til reduktion af biernes dødelighed og forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter. Det vurderes, at der hovedsageligt er tale om anvendelsesorienteret forskning, som virksomhederne i dette tilfælde selv høster de fulde gevinster af. Dermed kan statslig støtte ikke retfærdiggøres
ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, jf. kapitel 3.”
Her et udsnit fra rapporten:
Det med småt
Det er en meget omfattende rapport på 450 sider: file:///C:/Users/launb/Downloads/Fremtidens%20erhvervsst%C3%B8tte%20rapport.pdf
Detaljerne om biavlsprogrammet står på side 333 og 334.
For nemheds skyld har vi indsat dem som screenshots her:
Her kan du se, hvad biavlerne bruger statsstøtten til:
STØT PLAN Bi
Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!