En dag med vilde bier X 5

MASSER AF SUM: Fem dage i juli får medlemmer af Metal muligheden for at få en hel dag med vilde bier sammen med Plan Bi. Vi skal lave workshops, bi-safari, og meget andet sjov med vilde bier – selvfølgelig i børnehøjde.

Hver år inviterer Metalskolen i Jørlunde til MetalFerie – en uges ferieophold for børn og deres voksne, flydt med spændende oplevelser for hele familien.
Der er fem uger med MetalFerie.

I år vil én dag i hver ferieuge stå i vilde biers tegn.
Vi skal lave bihoteller. Bygge bo til humlebier og vægbier, så frø, og tippe en 20´er om vilde bier.
Og hver dag er der bi-safari med hende her:

Klik på billedet herunder,og læs mere om MetalFerie – og meld dig til.
Der er stadig ledige pladser i tre af de fem uger:

Ikke medlem af Metal?

Hvis du nu sidder og tænker, at det er godt nok ærgerligt, at du ikke er medlem af Metal, så har du alligevel en mulighed for at opleve “En dag med VILDE BIER”.

Plan Bi søger nemlig frivillige, som vil hjælpe med at udbrede kendskabet til vilde bier i de tre workshops.

  • DET ER ALLE ONSDAGE I JULI: 3., 10., 17., 24. OG 31. JULI – KL. 10-16.00.
  • STEDET ER METALSKOLEN I JØRLUNDE.
  • VI AFHOLDER ET ORIENTERINGSMØDE FOR BI-HJÆLPERE I JÆGERSPRIS SØNDAG D. 9. JUNI KL. 13.00.(yderligere oplysninger sendes via mail).

Hvis du gerne vil være Bi-Hjælper til et eller flere af arrangementerne på Metalskolen, så send Plan Bi en mail på:

info@planbi.dk
Mrk.: Bi-Hjælper

I mailen skal stå din kontaktinformation, samt hvilken/hvilke dage du gerne vil hjælpe til.

STØT PLAN Bi

Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i – og de har brug for din hjælp!