Gir´ du en hånd – så gir´ vi et foredrag

JÆGERSPRIS: Lørdag den 4. september afholder PLAN Bi et lille arrangement, hvor vi beder folk hjælpe os med at pakke frøpakker. Til gengæld får du en hyggelig dag, som slutter med et gratis foredrag om VILDE BIER.

Fra dagen

TAK for en hyggelig dag med frøpakning.TAK for det gode humør. For de pæne ord om vores boller 😂 og ikke mindst for at sige, at I gik klogere hjem. 🥰
Mission accomplished – og så fik vi endda også frøpakker ud af det.
Se det er win-win. 😉
KH/PLAN Bi


Vi har brug for hjælp med at få pakket nogle frøpakker, OG vi vil gerne udbrede kendskabet til VILDE BIER.
Måske kan vi “slå to fluer med ét smæk” og hjælpe bierne samtidig. 🙂

Du hjælper os med at pakke frø – vi giver et bi-foredrag, og frokost, og du får selvfølgelig også lov at tage fem valgfrie frøpakker med hjem.

Vi har afholdt sådan et arrangement en gang tidligere.
Det var smadder hyggeligt, men vi var begrænset af alle mulige corona-restriktioner.

Denne gang har vi lånt den smukke Rejsestalden, i Jægerspris, så du evt. kan kombinere dagen med en tur omkring slottet eller forbi Grevinde Danners gravhøj.

PROGRAM:
10.00 Vi mødes, får en kop kaffe og går i gang.
12.00 Frokost, strække ben og måske en lille gåtur.
13.00 Vi pakker videre.
15.00 Foredrag med spørgetid.
16.00 Tak for idag.

TILMELDING NØDVENDIG

Rejsestalden er den gamle slotskro ved Jægerspris Slot, og der er ikke ubegrænset plads, hvorfor tilmelding er nødvendig på:
info@planbi.dk
Skriv navn, tlf.nr. og antal deltagere.
Mrk.: FRØPAKNING

ADRESSEN ER:
Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris.