HISTORIE FRA “DEROVRE” HVOR BESTØVNING IKKE ER EN BITING.
Få et GRATIS TIP til GODT BI-HOTEL.
Der er ingen, der kan brænde for en sag som en amerikaner.
Og lige nu står de står en decideret BESTØVNINGSKRISE i store dele af det amerikanske spisekammer, hvilket har fået driftige “selvforsynere” til at kaste sig over opgaven AT FÅ MERE BESTØVNING – og det gør de gennemført grundigt!
De elsker deres MASON-BEES over there!
Bierne hedder sådan, fordi de “murer” kamre i deres redegange – ikke fordi de går efter murerne i vores huse!
Vi har også murerbier i Danmark – omkring 10 forskellige. Den mest kendte er Rød murerbi (Osmia bicornis).
Murerbier er fantastiske bestøvere.
Den amerikanske vild-biavler, Dave Hunter, forklarer, at der skal 100 honningbier til at lave det arbejde, som én murerbi gør i et æbletræ.
Murerbier er simpelthen ikke lige så grundige med at rense pollen af kroppen som honningbier, hvorfor de er meget bedre til at sprede den i andre blomster = mere bestøvning per bi, forklarer Dave Hunter.
Her viser han en murerbi-puppe. Der sidder en han-murerbi på – og de er da også helt fredelige, og de skal virkelig provokeres til at stikke.
-De har jo ikke noget lager af honning at beskytte, som honningbierne har det, forklarer han.
Og de forskellige arter af murerbier har deres cirka seks uger lange livscyklus på forskellige tider af året – alt efter temperaturen. Det vil sige, at vi har brug for flere arter bier, for at sikre bestøvning gennem hele sæsonen.
Dave Hunter har også et forslag til et nærmest gratis – men effektivt – bi-hotel til murerbier:
Et rør med sammenrullet bølgepap.
Selvom hullerne ikke er runde, er bierne glade for disse hoteller, fortæller han.
I videoen medvirker også Jen Davies, som fortæller, at hun opbevarer sine murerbi-pupper i køleskabet vinteren over – efter de er blevet renset og sorteret, så eventuelle snyltere og mider er grundigt sorteret fra, før bierne får lov at komme på vingerne det efterfølgende forår.
Jen Davis fortæller, at hun bruger rør til murerbierne og ikke udborede træblokke – det handler om at kunne gøre rent i redegangene fra sæson til sæson.
Når Jen Davis har sikret sig, at vejret er stabilt nok til bi-aktiviteter, bliver pupperne flyttet til en “klæknings-børnehave”, hvorfra de flyver direkte ud og bestøver hendes frugter, bær og grøntsager.
SE HELE VIDEOEN HER: