Honningbi-forskere bestemmer nærmest selv størrelsen på deres budgetter

På Aarhus Universitet sidder honningbi-forskere, som hvert år modtager millioner til deres forskning fra det nationale biavlsprogram. Hvor mange penge, biavlsprogrammet har at bruge på bl.a. forskning, afgøres af, hvor mange bistader vi har i Danmark. Hvor mange bistader vi har i Danmark, estimeres hvert år af de selvsamme forskere, som altså i sidste ende er modtagere af en stor del af støtten.

Det må være et absolut drømmescenarie for enhver forsker:
Du sidder selv med den afgørende stemme i, hvor mange penge du får at forske for – til næste år, og år efter år efter år.

Hvert år betaler staten agro-afdelingen på Aarhus Universitet for at estimere, hvor mange honningbier, der er i Danmark. (I praksis er det det, der hedder “myndighedbetjening” i universiteternes budgetter).

Landbrugsstyrelsen indberetter disse tal til EU, som udbetaler landbrugsstøtte efter antallet af bistader – hvorefter staten fordobler budgettet.

I praksis ryger denne landbrugsstøtte ind i det danske biavlsprogram, som år efter år vælger at bruge omkring halvdelen af midlerne på forskningsprojekter om honningbier – forskningsprojekter som i stor stil udføres på netop AU-agro – hvor de selvsamme forskere, som har estimeret antal bistader i Danmark, arbejder.

Kan vi så overhovedet regne med, at vi får et præcist tal for, hvor mange honningbier der er i Danmark?
Vi ved det ikke!
Men man bliver da nødt til at spørge sig selv:
Hvem i alverden har sat dét system op?!?

FAKTA:

Herunder kan du se, hvem der i praksis står for at estimere antallet af bistader i Danmark på vegne af landbrugsministeriet:

Her kan du se, hvordan pengene i det nationale biavlsprogram bruges:

Og her kan du se, hvem der deltager i de forskningsprojekter, som betales af det selvsamme biavlsprogram – altså med EU- og statsmidler:

DET MED SMÅT

Siden 2003 har EU forlangt, at medlemslandene har et obligatorisk register, hvor alle biavlere skal registrere deres bistader. De enkelte medlemslande forventes at indberette antal bistader ud fra dette register – MEN DET HAR DANMARK BARE ALDRIG GJORT!

Vi fik først et lovpligtigt register, hvor biavlere har pligt til at registrere deres bistader, i 2021.
Men på trods af, at vi altså nu har haft et lovpligtigt register i to år (CBR), så er det stadig forskere fra AU-agro, som hvert år sidder og gætter på, hvor mange bistader der er i Danmark:

Blå= Danmarks indberetninger over antal tusinde bistader. Anslået af AU-agro.
Gul=Antal bistader registreret i CBR.

KONKLUSION:

Der er kun to muligheder:

  1. Enten overdriver DK antallet af honningbier, for at opnå større EU- og statsstøtte.
  2. Eller også undlader 2/3 af landets biavlere at følge loven.

Hvis Danmark indberettede antal bistader til EU, som vi burde: Ud fra det antal bistader, der er registreret i CBR, ville det danske biavlsprogram MISTE 2/3 AF EU- OG STATSSTØTTEN!

IKKE ET GÆT

Nu er det jo ikke populært at kalde forskeres estimater for “gæt” – men det er det jo!

Her kan du med egne øjne se, hvordan honningbi-forskerne “estimerer” sig frem til antal bistader.

I praksis har de for 2022 udregnet, hvor mange bistader der står på 708 km2 (Altså, under 2% af Danmarks landareal), og ganget det op.

I følge forskerne er der en usikkerhedsfaktor i udregningsmetoden, som indebærer, at det reelle antal bistader i Danmark ligger et sted mellem 100.000 og 154.000 bistader.
Altså, meget, meget langt fra de ca. 50.000 bistader, som er registreret i CBR!

I PRAKSIS BRUGER DANMARK EU´S LANDBRUGSSTØTTEORDNING SOM ET TA´SELV-BORD PÅ BI-OMRÅDET!

LET´S BEE BETTER

Plan Bi arbejder for Danmarks vilde bier.
STØT vores arbejde – Bliv medlem:

https://planbi.dk/bliv-bi-ven/