Hvorfor skal usikkerheden ikke komme de vilde bier til gode i beskyttede naturområder?

Læs førende biodiversitetsforskers skarpe kritik af meget biavler-venlig kronik.

“Eftersom der er dokumenteret konkurrence mellem vilde bier og honningbier, bør man bruge et forsigtighedsprincip og undlade udsætning af honningbier i beskyttede naturområder. Så nu spørger jeg igen: Hvorfor skal usikkerheden ikke komme de vilde bier til gode i beskyttede naturområder?” Sådan spørger Danmarks nok førende biodiversitetsforsker, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, i en sjældent skap kritik af en kronik – oprindeligt bragt i Politiken.

I kronikken kan man blandt andet læse:

Men det er efter vores opfattelse en misforståelse af biernes økologi generelt at forbyde honningbier i danske naturområder.

 

LÆS hele Rasmus Ejrnæs´ kritik HER – gengivet fra Facebook:
Jeg er sgu anfægtet og mystificeret. Jeg har læst kronikken i Politiken med anbefaling fra 22 forskere om at redde bierne mens tid er. Den kan læses frit på Gartnertidende. (Artiklen er siden hen fjernet fra Gartnertidende men kan læses her:  https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2019-synspunkt.pdf )

Blandt forfatterne finder man nogle af Danmarks dygtigste bi-kendere som Henning Bang Madsen og Claus Rasmussen, ligesom man finder biologer som har forsket i honningbier som Yoko Dupont og Isabel Calabuig.

Jeg er sikker på at disse naturhistorikere har fattet kærlighed til bierne, mens de har studeret dem.

Alligevel er det magtpåliggende i denne kronik at nedtone truslen fra konkurrence fra tamme honningbier. Hvorfor er det så magtpåliggende? Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Man indrømmer at konkurrence kan forekomme, men bruger dernæst spaltepladsen på at argumentere for at truslen er uvæsentlig. I virkeligheden ved vi det ikke, og derfor får man en tydelig fornemmelse af at der fiskes i rørte vande.

Det som andre forskere har fremført er følgende:

Eftersom der er dokumenteret konkurrence mellem vilde bier og honningbier, bør man bruge et forsigtighedsprincip og undlade udsætning af honningbier i beskyttede naturområder.

Så nu spørger jeg igen: Hvorfor skal usikkerheden ikke komme de vilde bier til gode i beskyttede naturområder?

Det er mig en gåde at man går på barrikaderne for biavlen, hvis man har en dybfølt kærlighed til vilde bier. Jeg fatter det ikke, og det gør mig sgu lidt deprimeret på naturens vegne.

At en del af de fremførte argumenter åbenlyst ikke holder for en nærmere faglig prøvning gør det kun endnu mere mystisk.”

LÆS hele kronikken HER: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2019-synspunkt.pdf

Kritikken fra Rasmus Ejrnæs førte til en længere meningsudveksling på Facebook.

Et af de gentagne spørgsmål var naturligt nok:

HVORFOR DETTE BLINDE FORSVAR FOR ET ERHVERV?

“Det er en træls historie, men jeg har svært ved at tro at det skulle være personlige interesser i biavl som ligger bag forsvaret for honningbierne.”, svarer Rasmus Ejrnæs.

Jamen, det vil vi da gerne give et bud på – det handler selvfølgelig om penge!:

Der er forskningsstipendier osv. til forsøg/studier, som handler om:
Honning, honningbier, biavl, honningbiernes anatomi, deres foretrukne blomster, deres sygdomme, afsætning af honning, honning som bakteriedræber, deres mider, og om man kan gøre dem imune mod sprøjtemidler osv. osv.
(Hvor mange midler går der mon til tilsvarende forskning i de bier, der ikke er penge i? Vilde bier er totalt underdogs i det spil!).

Desuden er der personlige indtægter fra salg af billeder og tekst – til div. biavler-blade og sites – både om vilde bier og honningbier.
Der er foredrags-opgaver i div. biavlerfora og alle de lokale biavlerforeninger og meget, meget andet…

Alt sammen, selvfølgelig under forudsætning af, at man bare IKKE nævner fy-ordet “FØDEKONKURRENCE”.
– eller i det mindste forsikre biavlerne om, at deres husdyr ALDRIG har været et problem i DK… ikke er det nu, og heller ikke bliver det i fremtiden…

Selvfølgelig er der da personlige interesser i honningbier – også selvom det ikke fysisk handler om biavl!

DER ER MASSER AF PENGE I BIAVL OG HONNINGBIER – OG ABSOLUT INGEN PENGE I VILDE BIER.

STØT PLAN Bi´s arbejde for de af vores bier, som der ikke er penge i – nogen bliver jo nødt til at kæmpe deres kamp!

https://planbi.dk/bliv-bi-ven/