I flere år har PLAN Bi ihærdigt forsøgt at få et klart svar på, hvor mange bistader vi har i Danmark – uden held. Nu spørger folketingsmedlem ministeren direkte. Kan vi så få et svar?
(Forsidefoto af Erling Bonnesen (V) og Rasmus Prehn (S). Fra Rasmus Prehns FB-side)
PLAN Bi ønsker et klart overblik over, hvor stor fødekonkurrence vi mennesker påfører vilde bier hvor i landet. Altså, hvor mange bistader står der hvor?
Et simpelt spørgsmål skulle man tro.
PLAN Bi-INFO:
21. April blev det lovpligtigt for alle biavlere at registrere deres bistader i CBR – Centralt Bigårdsregister.
Men to aktindsigts-anmodninger senere, med flere opfølgende spørgsmål på hver, har givet os samme resultat hver gang:
Vi kan bare IKKE få at vide, hvor mange bistader der er i Danmark, endsige hvor mange bistader der er i hver kommune fordi….ja, læs selv uddrag af det seneste afslag på aktindsigt fra landbrugsstyrelsen:
Nu bliver ministeren spurgt direkte
CBR hører under landbrugsstyrelsen.
Derfor er Rasmus Prehn (S) den minister, som CBR hører under.
Nu gør folketingsmedlem, Susanne Zimmer, der stiller op for Frie Grønne, forsøget på at lokke ministeren ud af busken:
Læs hele udvalgsspørgsmålet på Folketingets hjemmeside HER: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/spm/1722/index.htm
Inden for 4 uger skal ministeren give sit skriftlige svar – og det er som bekendt forbudt at lyve overfor Folketinget…
Ministeren har fingeren på bistadet
Det er kun en måned siden, at Rasmus Prehn sendte både nyhedsmails ud, og lavede Facebook-opslag om, hvor vigtige honningbier er for Danmark.
Derfor må vi også antage, at hvis nogen her i landet har fingeren på bistadet, så er det Rasmus Prehn, så vi afventer spændt ministerens svar.
Vores opfattelse er, at ministeren er blevet bundet en halv historie på ærmet.
Hvorfor og hvordan kan du læse HER:
Her kan du læse vores kommentar til ministeren FB-opslag:
Kære Rasmus Prehn.
Godt nok er du landbrugsminister, men derfor er det alligevel både nedslående og foruroligende at se dig ultra-skamrose et erhverv, uden du overhovedet forholder dig til, at alle erhverv, der lever af at hive ressourcer UD af NATUREN, selvfølgelig kommer med en pris, som “nogen” skal betale.
Firkantet sagt, så koster hvert eneste bistade, vi sætter op, naturen en pris af 33.000 pollen-madpakker OM MÅNEDEN – pollen-madpakker som ellers kunne være gået til div. arter af VILDE BIER:
https://conbio.onlinelibrary.wiley.com/…/10…/conl.12263
1) Så skal vi snakke om, hvilke OMKOSTNINGER den måde vi har biavl på i Danmark har for NATURENS BIER?
(Vi har f.eks. proppet honningbier ind i SAMTLIGE vores naturområder i jagten på øko-honning, fordi det kan ikke produceres andre steder).
2) Skal vi tale om, at udlejnings-honningbier primært bruges til raps-bestøvning? Raps der hverken ender som dyre- eller menneskeføde, da det puttes i div. tanke som BIOBRÆNDSEL, og altså derfor hverken kan afhjælpe soja-import eller afskovning…
3) Skal vi tale om, hvordan hovedparten af den kløver, der bruges som dyrefoder, høstes INDEN BLOMSTRING, og altså hverken kommer vilde- eller honningbier til gavn? Og at honningbier slet ikke KAN bestøve rødkløver, hvis der ikke først har været en humlebi forbi blomsten?
4) Skal vi tale om, hvad en BÆREDYGTIG RETNING betyder, når vi taler om bier, biavl og bestøvning?
5) Skal vi tale om, at der overhovedet ikke MANGLER bestøvning i Danmark, men der tværtimod er FOR MANGE honningbier? (Der er flere honningbier i udbud end der er efterspørgsel efter: https://planbi.dk/tomme-trusler-om-mangel-paa-bestoevning/
).
For at du aldrig skal kunne sige, at du vidste ikke bedre, så får du hermed en åben invitation til at besøge PLAN Bi´s lille show-have i Jægerspris. (Du behøver ikke klæde dig ud – men du må selvfølgelig godt 😉 ).
Her vil du kunne se yngel/bier af nogle af alle de arter, der ikke er husdyr. Og selvom de ikke er nær så fotogene som honningbier – fordi de får lov selv at bestemme, hvor de vil bo, og fordi de slet ikke bryder sig om at bo så mange sammen – så betyder det altså ikke, at de ikke er vigtige.
(Vigtigere end honningbier er for naturen, faktisk).
MVH/Nina L. Hansen, stifter af PLAN Bi
Forhistorien om “antal bistader”
Siden 2003 har det faktisk været et krav fra EU, at medlemslandende har et lovpligtigt register over antal bistader, fordi EU giver tilskud til de nationale biavlsprogrammer ud fra antal bistader.
Alligevel har Danmark først i april i år fået et lovpligtigt register over bistader.
Indtil nu har vi hvert år aflereveret et “skøn” til EU. Men i disse “skøn” kører antallet af bistader op og ned med 30-40.000 bistader fra år til år – højt antal bistader i de år, hvor EU fastsætter tilskuddets størrelse – lavt antal bistader i de år, som ikke har betydning for, hvor mange penge biavlerne får til det nationale biavlsprogram i Danmark.
Det kan du læse mere om HER:
https://planbi.dk/voldosom-stigning-i-antallet-af-honningbier/