Naturen er altid det første offer i krig

Man siger, at sandheden er det første offer i en krig. Men sandheden er, at naturen altid det første offer i krig – og konsekvenserne rækker langt ud over selve slagmarken, og hele vejen til Danmark.

Naturen og dens vilde beboere er de første, som ryger i svinget i en krig.
Når kampvognene ruller frem, og bomberne falder, og ild opsluger alt, der kan brænde, er det første, der bliver udraderet, naturen.

I det sydlige Ukraine er for eksempel to naturområder blevet henholdsvis bombet sønder og sammen, og oversvømmet.

Tendra Spit. Inden krigen en højt beskyttet tange ved udløbet af Dnepr-floden, som blev skueplads for flere overtagelser af først den ene part, og så den anden.
Videoer af, hvordan bomberne sprang igen og igen på den lille tange, florerer talrigt på nettet.

Og Oleshky Sands, var et ørkenagtigt naturområde – også i Zaporizjzja-regionen, som blev oversvømmet, da russerne bombede dæmningen ved samme flod.

Konsekvenserne for naturen er indlysende. Uerstattelig natur er blevet fjernet fra jordens overflade.

Ukraine-krigen koster også for naturen herhjemme

Folketinget har for eksempel lige hastet et lovforslag gennem Folketinget, som de facto giver forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ret til, i forening, helt at ignorere både regler om naturbeskyttelse, og miljøhensyn.
Partikollegaerne, Troels Lund Poulsen og Torsten Schack Pedersen, kan nu egenhændigt bestemme, at nu er det nødvendigt, at der bliver opført en ammunitionsfabrik, eller en kaserne, lige her…eller der.

Regeringen mener altså, at vi er i så overhængende fare for krig, at bomber og kugler skal trumfe flagermus og klokkefrøer så at sige.
Habitats-vurderinger, og miljøundersøgelser, kan undlades efter de to venstrefolks forgodtbefindende – og alle klagemuligheder er sat ud af kraft, efter regeringens lovforslag L222 blev vedtaget den 9. september.

Fordi den nye lov er så indgribende, og i virkeligheden giver de to ministre mandat til at inddrage et hvilket som helst område til ”forsvarsformål”, har loven en indbygget udløbsdato.
Loven er sat til automatisk at blive ophævet ved udgangen af 2028 – men altså ikke hvis der opnås våbenhvile – eller fred – i Ukraine i mellemtiden.
Tænk på, hvor meget der kan bygges, og anlægges, på tre et halvt år – med alle de milliarder der er afsat til forsvarsformål in mente.

Krigen om pladsen

Danmark er i gang med en kæmpe arealomlægning. Meget landbrugsjord skal udtages af produktion.

Så kan vi vel bygge anlæg til krudt og kugler der? Der er jo ikke ret meget natur på en mark, og så ville det ikke være nødvendigt med en carte blanche-dispensation til Venstre fra alle regler om natur og miljø.

Det kan da ikke være den vilde natur, som vi har SÅ lidt af tilbage i Danmark, som igen, igen skal stå først i rækken, når der skal ”ofres” arealer til ”livsnødvendige” bygge- og anlægsprojekter – denne gang i forsvaret af landets navn?

Skal vi have en snak om, hvad vi kæmper for – hvad der skal være tilbage, når støvet har lagt sig?
Skal det være Troels Lund Poulsens og Venstres udsigt fra traktoren?
Eller skal vi bevare muligheden for at kunne vise vores børn bare lidt af den vilde natur, som har været her så uendeligt længe før, mennesker opfandt krudt og kanoner?

FOTO er fra hjemmesiden UWEC, Ukraine War Environmental Consequences Work Group:

https://uwecworkgroup.info/flames-of-war-how-ukraine-lost-over-1000-square-kilometers-of-forest/