Naturstyrelsen trækker lod om pollen og nektar i Nordjylland

0 Lodder til VILDE BIER. 15 millioner lodder til honningbierne.
Lodtrækningen går på, hvis menneskers honningbier der skal have lov at indtage maden på Naturstyrelsens NATURarealer i Thy!

Al  forskning peger på, at honningbier er skadelige for bi-biodiversiteten. Alligevel er Naturstyrelsen lige nu ved at trække lod om stadepladser til 15 millioner honningbier – på Statens NATUR-områder i Thy.

Således skrev biodiversitetsforsker, Rasmus Ejrnæs, tidligere på måneden på biodiversitet.dk:
“Nogle gange så må jeg knibe mig selv i armen…
Hvordan kan man forestille at være den nationale institution for naturbeskyttelse og så tillade, ja ligefrem falbyde, bistadepladser i internationale naturbeskyttelsesområder – stik imod de fremmeste biodiversitetsforskeres anbefalinger.”

For kun 1.750,- om året, kan du få lov at opsætte 30 bistader – eller op til 1,8 millioner honningbier på en bistadeplads i staten naturområder i Thy.
For 1.000,- om året – 15 stadepladser – eller 900.000 honningbier (i højsæsonen)

LÆS FLERE DANSKE BIODIVERSITETSFORSKERES MENING OM HONNINGBIER I NATUROMRÅDER HER: HONNINGPRODUKTION TRUER DE VILDE BIER.

Stadepladserne i Thy er, naturligvis, placeret i de bedste bi-områder:

“Hver stadeplads står i tilknytning til, eller umiddelbar nærhed af, lysåbne arealer, oftest hedearealer,” står der i udbuddet.

LÆS HELE UDBUDDET HER: Naturstyrelsen udbyder 11 bistadepladser

De 11 bistadepladser dækker over 250 bistader – altså inviterer vi 15 millioner husdyr ind i Thys fineste natur her I 2019:

Grafik af biolog Martin Stoltze.

Hvor mange bistader der stod I HELE LANDET i 2018, kan du læse i dette svar fra daværende miljøminister, Esben Lunde Larsen (V) til Christian Poll (Å) – 6.278 bistader – eller hvad der svarer til 375 millioner honningbier i højsæsonen – i §3- og Natura2000-områder:

 

Jamen, honningbier er jo “hjemmehørende” her i Danmark, tænker du måske?
Mjaa. Engang havde vi vilde honningbier, men de uddøde engang i 80´erne.
Og vilde honningbier ville aldrig bo så mange og så tæt sammen – det kan du læse mere om her: ER HONNINGBIER IKKE “NATURLIGT HJEMMEHØRENDE” I DANMARK?

 

FAKTA ER, at biologiens “Rule no. One” er, at en dyrearts succes først og fremmest afhænger af den fødemængde, der er til rådighed.

BEHOVSPYRAMIDE FOR EN BI:
1) Kan du få nok at spise.
2) Kan du fordre dit afkom.
3) Kan du finde et sted at bo.

Først derefter kommer kvaliteten af maden og boligen og forventet gennemsnitslevealder osv. (miljøpåvirkninger, pesticider osv.).

 

 

VI ER ALTSÅ NØDT TIL AT SØRGE FOR, AT DER ER MINDST ET PAR PLETTER I DET HER LAND, HVOR VILDE BIER HAR FØRSTERET TIL FØDEN!  – OG SOMMERFUGLE I ØVRIGT, OG SVIRREFLUER OG ALLE DE ANDRE BLOMSTERSØGENDE INSEKTER.

 

Hvis det ikke skal være i vores NATUROMRÅDER, at VILDE DYR har førsteret til føden – hvor så?
Der er honningbier ALLE andre steder!
I haver og hegn. På fællesarealer, i æbleplantager og kolonihaver, og på store virksomheders tage og på 4. sal i Kartoffelrækkerne. På mælkeproducenternes marker, ja, selv på vores kirkegårde!

I følge PLAN Bi´s undersøgelser er det kun på Sprogø, MolsLab, Aage V. Jensens og Den Danske Naturfonds arealer, at der IKKE er honningbier – i HELE DANMARK :O

STØT BORGERFORSLAGET: “VILD NATUR, TAK”

MEN HVOR MEGET “SPISER” EN HONNINGBI SÅ?

Skov v/Sønderborg. I højsæsonen er der op til 60.000 honningbier i hvert stade. Foto: Morten Ringive.

1,8 millioner honningbier side om side i Thy – det lyder af meget, men de er jo små…
Ja.
Derfor er vi også nødt til at prøve at regne ud, hvad det betyder for andre bier – vilde bier, når vi kører millioner af husdyr ind i det, der burde være de vildes højborg.

Honningbi i Skilla.

 

 

Her er et forskningsforsøg fra Amerika, hvor man har prøvet at regne ud: HVOR MEGET POLLEN INDSAMLER HONNINGBIERNE I ÉT BISTADE – altså 60.000 honningbier.
(Bier spiser nektar, mens pollen primært bruges til “madpakker” til deres æg. De skal altså bruge nektar for at leve – og pollen for at overleve som art).

 

Resultatet er, at 60.000 honningbier, bierne i ét bistade, samler så meget pollen OM MÅNEDEN, at det ville kunne blive til madpakker til 33.000 æg af en bladskærerbi – af en gennemsnitlig størrelse.
(Og her taler vi i højsæsonen – juni, juli og august).

LÆS DET AMERIKANSKE STUDIE: The gauging effect of honey bees pollen-collection on native bee communities.

Der vil selvfølgelig være år, hvor føden er så rigelig, at honningbierne ikke udgør en decideret trussel mod vilde bier.

Men HVER GANG der opstår en mangelsituation – hver gang vi har en sindsygt tør sommer, eller én hvor det regner uafbrudt, eller i det hele taget et magert bi-år, så er der risiko for, at nogle vilde bier bukker under – af mangel på nektar, så de dør af sult, eller også får de ikke lagt æg nok til næste sæson – af mangel på pollen.

OG HERI LIGGER DEN VIRKELIGE FARE:

Hver gang det er nedgangstider i naturen, så ryger der nogle vilde bier i svinget.
Men honningbierne “ryger ikke i svinget” – deres overlevelse er IKKE afhængig af naturens gang.
Mangler der mad, så får honningbierne sukkervand.
Bliver de syge – så bliver de behandlet.
Og er der alligevel nogen “som ryger i svinget”, så erstatter vi mennesker dem bare med nogle nye året efter…

HJÆLP OS RESERVERE BI-MADEN I VORES NATUROMRÅDER TIL VILDE DYR.

SKRIV UNDER PÅ DETTE BORGERFORSLAG:

VILD NATUR, TAK!

SIDSTE NYT:

DANSKERNE SAMLER PENGE IND TIL AT KØBE NORDJYLLANDS VILDE BIER FRI FOR HONNINGBIER.