Professor Carsten Rahbek: “Bihoteller er hyggelige…

…men de kan ikke redde vores mest truede bi-arter,” siger professoren fra KU. Det har han fuldstændigt ret i. Men når det kommer til at give en forståelse af, hvordan vilde solitærbier lever, så er bihoteller uovertrufne.

I en dugfrisk artikel fra Vid&Sans er professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet citeret for at sige følgende:

“Alt det der med bihoteller og markblomster i stedet for græsplæner er fint nok. Det er hyggeligt med lidt liv, og derfor gør jeg det også i min egen have. Men man må ikke tro, det hjælper de truede arter. De har brug for én ting, og det er ægte vild natur.”

Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU.

Vi kunne ikke være mere enige!

Vores mest truede bi-arter er netop det – truede – fordi de har nogle helt specielle krav til føde og levesteder.
Vil vi redde dem, så foregår det i vores naturområder, for det er ikke dem, du møder i villahaven.

Sagen er bare den, at de bi-arter, vi karakteriserer som “almindelige” – mange af dem bliver jo også færre og færre i antal.

Der skal ikke meget til, for et en bi-art erklæres “stabil” i Danmark. Det kan være, at man kan finde den på helt ned til en 2-3 områder på måske 2X2 kilometer i størrelse. En “stabil” bi-art kan altså meget hurtigt blive “truet”, hvis vi ikke har fokus på dem, når vi bygger, laver nye veje osv.

(Rødlistevurdering af danske bi-arter: https://vildebier.dk/danmarks-bier/roedliste-over-alle-danske-bier/)

Kilde: Aarhus Universitet.

Formidabel formidling

Bihoteller kan tre ting:

Hele fire forskellige arter af solitærbier har benyttet denne “observatorie-skuffe” som redegang. Fra venstre: Gnavebi, bladskærerbe, saksebi og yders til højre: Murerbi.
  1. Bihoteller viser med AL TYDELIGHED, at det hele handler om MAD. Hvis du ikke sørger for at have de rigtige blomsterarter i din have – så flytter der ikke ret mange bier ind i et bihotel.
    Du får ingen saksebier at se, hvis du ikke har klokkeblomster og ranunkler. Du får ingen silkebier at se, hvis du ikke har gule kurveblomster osv.
  2. Bihoteller er formidable til at give en forståelse af, hvordan de fleste bi-arters livscyklus forløber.
    Det anede jeg ikke,” siger folk som oftest, når vi fortæller, at der går et helt år, fra et æg bliver lagt, til der kommer en ny bi på vingerne.
    I et bihotel kan du se netop det med dine egne øjne – hvordan hunnen laver en madpakke, lægger et æg, som bliver til en larve, der spiser sin madpakke, og derefter forpupper sig. Først året efter får du at se, hvordan den selvsamme bi bliver “født”.
    Her kan du se, hvordan den første murerbi i en redegang må kæmpe sig ud i friheden i et bihotel-observatorie:

3. Bihoteller kan hjælpe dig med at “opformere” arter af vilde bier i din have – altså give dig meget mere sum i haven. Men du må belave dig på, at det tager nogle år, at oparbejde gode, stærke bi-populationer, netop på grund af deres livscyklus:

ARTIKEL: AT FÅ MERE SUM I HAVEN ER EN 3 ÅRSPLAN

Sjovere end pausefisk

Her følger en række små film fra vores bihoteller:

EN MURERBI LAVER “MADPAKKE”:

EN SILKEBI “BYGGER” REDECELLE:

EN MASKEBI LÆGGER ET ÆG:

SÅDAN KOMMER DEN INDERSTE BI UD I VERDEN: