Sådan ser du forskel på bi og flue i farten

 In Fakta om bier, God bi-skik, Nyheder

Tre nemme tommelfingerregler så du hurtigt kan se forskel på bier og fluer i felten.

Det kan være endog meget svært at se forskel på bier og fluer - især når en flue, der ligner en bi, sætter sig på et bi-hotel 🙂

De er små. Der er fart på. Og så er der bare en del fluearter, som gør, hvad de kan, for at efterligne en bi. Det kaldes "mimicking".
Det kan være for at signalere "fare" - jeg stikker måske, eller det kan være fordi, visse fluearter er snyltere.
Hvis man gerne vil ind i andres reder og lægge æg, så er det jo en fordel, at ligne værten lidt, så man måske ikke bliver opfattet som en trussel 🙂

Det er ikke altid nemt at se forskel på bier og fluer - sådan lige i farten.

Her kommer derfor tre fuldstændigt uvidenskabelige og hjemmebryggede tommelfingerregler:
1) Fluer har nærmest ingen antenner.
2) Fluer har to vinger - bier har fire.
2) De fleste fluer ser ud som om, deres øjne mødes ovenpå hovedet - bier har et langt, ovalt øje på hver side af hovedet.
3) Fluer sidder meget ofte og gnider deres forben mod hinanden - det gør bierne sjældent. Hvis de gør, er det som regel i forbindelse med en større afpudsning af hele korpus.

BI - to ovale øjne + lange antenner

FLUE - øjne, der mødes oppe på hovedet + helt korte antenner

FILM af det der med fluer, som gnider forben

Bi eller flue?

Har du svært ved at se forskel på bi og flue?Bare rolig, du er ikke alene - og adskillige fluearter gør da også, hvad de kan, for at efterligne bier.Men her kommer tre fuldstændigt uvidenskabelige og hjemmebryggede tommelfingerregler:1) Fluer har nærmest ingen antenner.2) De fleste fluer ser ud som om, deres øjne mødes ovenpå hovedet - bier har et langt, ovalt øje på hver side af hovedet.3) Fluer sidder meget ofte og gnider deres forben mod hinanden - det gør bierne sjældent. Hvis de gør, er det som regel i forbindelse med en større afpudsning af hele korpus.Kan ses med nærbilleder til sammenligning her: https://planbi.dk/saadan-ser-du-forskel-paa-bi-og-flue/

Slået op af PLAN Bi i Tirsdag den 27. august 2019

SE PROFESSOR DAVE GOULSONS UDDYBENDE FORKLARING PÅ FORSKELLEN PÅ BI OG FLUE PÅ VIDEO HER:

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=ASvBStfrszg&feature=emb_logo

Recommended Posts